Otzen

Min farfars familien Otzen stammer fra Slesvig-Holsten

Der var de bønder i midten af 18-tallet, hvor velstanden voksede

Familien havde ambitioner til større landbrug, og det var der meget bedre mulighed for, når de drog nordpå. De var dygtige og målbevidste og arbejdede sig hele vejen op gennem Jylland og endte nordenfjords med store gårde

Jes Friedrich Otzen

Min tipoldefar, Jes Friedrich Otzen, blev født 28-02-1808 Karby, genannt Schwansen. Min tipoldemor, Johanna Dorothea Margaretha Herrnbrodt, blev født 01-11- 1803 Dänischenhagen Eckernförde. De blev viet i Haderslev Rødding 11. maj 1833.

I 1835 var Jes “hollænder”, dvs. mejeriforpagter, på Follerupgård i Herslev ved Vejle

I 1839 blev tvillingerne Gotborg Johan og Vilhelm Christian født på godset Lillehorn (på tysk Lütjenhorn), som ligger i Læk sogn (på tysk Leck), Tønder Amt, Sønderjylland. Faderen, Jes, må have arbejdet på godset.

I 1840 var Jes “hollænder” på Kokkedal Hovedgaard ved Torslev. Foruden familien boede der en avlsbestyrer, en tjenestepige og 6 mejeripiger

I 1845 var han “Hollænder” med ansvaret for al malkekvæget på Oxholm Hovedgaard, Hjørring amt, Øster Han, Øland. Foruden familien var der en husjomfrue, en kokkepige, en bryggerspige, en stuepige og 5 malkepiger

“Haven”

I 1843 købte Jes Friedrich Otzen Matrikel Nr. 7a Flegum by til selveje fra Kokkedal Gods. Det var fæstegården “Haven”/”Haugen”, Attrup Sogn

“Haven” blev betegnet som en proprietærgård. Jes og hans familie boede på gården fra 1850

---

Samtidig med Jes Friedrich Otzen rejste både hans bror, Heinrich Andreas Otzen, og han søster, Hellene Otzen, samme vej nordpå fra Slesvig-Holsten til Hjørring. Broderen købte i 1860 også en proprietærgård, hvor søsteren blev husholderske.

---

Jes Friedrich Otzen og Johanna Dorothea Margaretha Herrnbrodt fik fire sønner og en datter. To af sønnerne var tvillinger: Gottborg Johan og Vilhelm Christian. Vores gren af familien stammer fra Gottborg Johan.

Vilhelm Christian Otzen blev boende på gården “Haven” sammen med forældrene. De andre tre sønner boede på hver sin anden gård, alle i samme område.

Den ældste datter, Cathrine, blev gift med Carl Adolf Møller, som ejede nabogården “Jagtholm”. Det var også en proprietærgård. Der var meget handel med jorde mellem ejerne af de store gårde.

15. juli 1876 Godtborg Johan Otzen fik skøde på ”Haven”. Det fremgår af et dokument fra Landsarkivet for Nørrejylland. Matr. nr. 7a Flegum by, Torslev sogn.

Faderen, Jes, døde 29. juli 1878. På det tidspunkt opholdt han sig hos den yngste søn, Georg Edvard, Aalborg Kær Hammer.

9. august 1879 blev Gården ”Haven” solgt til én uden for familien. Det var altså først efter faderens død.

Efter Jes´ død boede moderen, Johanna Dorothea, hos sønnen Vilhelm Christian og blev forsørget af denne. Det var i Alsbjerg Bys Mark. Dorothea døde 17. januar 1886

---

Godtborg Johan Otzen

Skudsmålsbøger

Præsten udfærdigede en skudsmålsbog, som den 14-årige fik med sig, når han/hun var blevet konfirmeret og gik ud af skolen. Bogen skulle fremvises, når man skulle have en plads / arbejde. I Skudsmålsbogen for Mariane Thomassen er der karakterer efter en overhøring.

Karakteren g / godt betød på det tidspunkt, at standpunktet var godt nok, altså middel. I forstandsprøven fik Mariane tg, som betød temmelig godt, altså lidt under middel … Men hun fik mg i flid, hvilket er “meget godt”. Men hvad der derefter stod i hendes skudsmålsbog, ved vi ikke, for Mariane har klippet nogle sider ud!

Jeg har også en Skudsmålsbog for Godtborg. I den har præsten skrevet en masse om “at bevare Guds Ord i sit hjerte og bære frugt deraf i Tålmodighed …”. Og at Godtborg har “meget god Kundskab og udmærket god Opførsel”. Det sidste er ug, altså det bedste!

I 1862 blev Gottborg Johan Otzen gift med Mariane Thommasen. De flyttede til deres egen gård, Hjørring, Øster Han, Skræm. Hendes mor boede der også og blev forsørget. Desuden havde Godtborg en Kjøbmandsforretning. Parret fik i alt 11 børn.

Tre af deres børn var døvstumme. Jes Frederik f. 1868 og Johanne Marie f. 1873. De blev sendt til København og var elever på Det kgl. Døveinstitut. Faderen ansøgte og fik flere gange bevilget dækning af udgifterne. Også Emilie f. 1878 var døv. Hun flyttede til København og blev gift med en døv mand, Hans Jørgen Jarlnæs

Gården brændte

21. februar 1881 skete der en stor ulykke. Både købmandsbutikken og gården i Skræm brændte ned midt om natten. Der gik ild i købmandsbutikken pga. en petroleumslampe, som hang for tæt ved loftet. Hele gårdens besætning blev reddet, men alt indbo brændte, og familien havde kun det tøj, de stod i. Gårdejeren, Otzen, havde en alt for lille forsikring. Og i 1882 gik Godtborg Johan konkurs med gården.

Familien blev nødt til at flytte til Alborg, og i Folketællingen i 1890 boede de i Kayerødsgade 40, forhuset, stuen. Godtborg Johan, Mariane og deres 7 børn.

Godtborg fik arbejde som slagteriarbejder og som kusk.

Han døde i 1905, 66 år gammel. Og Mariane døde i 1910. De fik sammen 12 børn.

Vilhelm Kristian Otzen

Min farfar hed Vilhelm Kristian Otzen. Han blev 19. december 1881 i Skræm. Men hvordan, familien har boet på det tidspunkt, er et spørgsmål, for både gården og købmandsforretningen brændte jo ned i januar.

Kirkebogen Hjørring amt, Øster Han, Skræm, 1872-1891, KM, Fødte drenge. Hans far stod stadig som både gaardmand og kjøbmand. Moderens alder var 38 år. Faddere var: Pige Dortea Johanne Margrethe Otzen, Skræm (storesøster). Lærer Madsens kone, Skræm. Indsidder Niels Kr. Laursen. Gaardmand Vilhelm Kristian Otzen, Alsbjerg (farbroder). Ungkarl Thomas Otzen, Skræm (storebror).

Navne blev genbrugt i én uendelighed! Her blev Vilhelm Kristian opkaldt efter sin farbroder, som nu boede på en gård i Alsbjerg, ca. 7 km fra Skræm.

I 1890 flyttede familien til Kayerødsgade 40 i Aalborg. Men ved Vilhelms konfirmation 12. april 1896 var de flyttet til Frederiksgade 9. I Kirkebogen står faderen stadig nævnt som Gaardmand og Kjøbmand. I Folketællingen 1890 står der, at han var slagteriarbejder, men det har nok været svært at acceptere sin deroute.

Snedker

Soldat

Vilhelm blev indkaldt som soldat tre gange: I Lægdsrulle står der 5. Battalion.

11. april til 9. oktober 1904 i Ejstrup ved Tranum. Anden gang 12. september til 8. oktober 1906, og endelig 14. september til 10 oktober 1908. De sidste gange ved Aalborg.

Den gale Madam Otzen

I et interview, som min far lavede i 1965 med sin mor, Agnes, fortalte hun om sin svogermor, Mariane:

“Vi blev sandelig først forlovet. Det var i 1907.  Vi blev gift i 1910. Så da hans mor døde i september, blev vi gift i november. For jeg ville ikke giftes før, for hun ville være hos os! Hun var så krads! Ohh, hun var så krads!

Ja, hun var madamme! Hun ville ikke kaldes fru! Men hun ville heller ikke snakke med sine tjenestefolk. Der var én, en tjenestepige engang, der havde talt til hende i Danmarksgade. Det kom hun og fortalte os. Ja, det var ganske forfærdeligt, at den her tjenestepige havde talt til hende på gaden. At hun havde talt til hende! Hun var jo alligevel fruen. Men altså, hun ville ikke kaldes frue. Hun var madam Otzen. Men hun var også proprietærfrue. Det var hun alligevel! Og hendes mand “kørte med fire!”

---

Vilhelm var aktiv i foreningslivet, fagforening og politik:

• Afholdsmand, medlem af og formand i NIO / NIOGT, Aalborg
• Bestyrelsesmedlem i Snedkernes Fagforening
• Bestyrelsesmedlem i Arbejdernes Radioklub
• Bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiets Vælgerforening, Vestre Kreds
• i 1939 blev han valgt til valgmand. Valgmænd udpegede de medlemmer af kredsen, som skulle sidde i Landstinget (indirekte valg)

---

Arbejdsløs

I 1933-35 var der stor arbejdsløshed. Der var både lock out´er og strejker. Og Vilhelm kom, som mange andre, i ”Nødarbejde”. Dvs. de bl.a. gravede grøfter i Dannebrogsgade.

Fra 1910 til 1919 boede familien i Sankt Hansgade 3. Farmor fortalte: “Der var tre store stuer, et stort køkken og to store kælderrum. For 250 kr. om året. Det var billig dengang. Og så fik vi endda elektricitet.”

Derefter flyttede de i en villa på Forchammersvej 28. For 5 kr. om året lejede de et stykke jord på en mark over for, så de kunne dyrke grøntsager.

I 1940 boede familien på Stenosvej 4. Vilhelm blev fyrbøder på Sanatoriet, hvor han var meget vellidt.

Vilhelm Kristian Otzen blev syg og døde i 1944 af leukæmi 62 år gammel. Jeg nåede aldrig at kende ham.