Helga Marie Beck

Denne smukke kvinde var Helga Marie, lillesøster til min morfar. Hun var den yngste i flokken, altså nr. 20
Forældre: Peter Nikolaj Beck 1831-1897 og Ane Jensen 1851-1902
29-01-1892 født, Maribo Falster Nørre Eskilstrup, skolen
29-02-1892 hjemmedåb ved faderen
20-10-1897 døde hendes far, Peter Nikolaj
30-08-1902 døde hendes mor, Anna
Efter forældrenes død, kom Helga Marie, som 10-årig, i pleje hos sin morbroder, Rasmus Jensen. Han var tømrer og boede i Sørup
FT 1. februar 1906 Maribo Falster Nørre Eskilstrup, Sørup Matr. 1e
Rasmus Jensen, tømrer, morbroder
Ane Kirstine Jensen hustru
Jensine Jensen, datter, 18 september 1881, sy-jomfru
Helga Marie Beck, plejedatter, sy-jomfru (14 år)
16-04-1906 konfirmation, Maribo amt, Falster Nørre, Eskilstrup, Ønslev Kirke
I 1910 var Helga Marie (18 år) flyttet til Fyn. Hun boede Odense Åsum Nørre Søby, hvor hun var tyende hos sognepræsten. Senere uddannede hun sig til sygeplejerske på Odense Sygehus.
Efter uddannelsen flyttede Helga Marie tilbage til sin hjemstavn, og ifgl. FT 1916 boede hun i landsbyen Maglebrænde og arbejdede på Stubbekøbing Sygehus
På et tidspunkt mellem 1916 0g 1925 boede hun også i København i J.A. Swartzgade 28 1. København, i nærheden af søerne. Hvor hun arbejdede, eller hvad hun lavede i København, kan jeg ikke se nogen steder.
Men i 1925 var hun igen tilbage. Logerende sygeplejerske på Lindevej Mtr. 12 hos en smedemester i Stubbekøbing
Sygeklosteret i Nykøbing Falster
I Nykøbing Falster havde man dels det gamle Sygekloster, og dels Nykøbing Sygehus. Sygeklosteret var hverken sygehus eller kloster. Etnolog Helle Ålsbøl forfattede en bog om “Nykøbing F. Kloster” i 1987. Det er en interessant og også morsom bog, velskrevet og læseværdig. Der er selvfølgelig de historiske facts, men også pudsige beskriver af, hvilke mennesker, der boede på Klosteret og om deres hverdag og Klostrets regelsæt. Det første hus, helt tilbage i 1400-tallet, var Helligåndshuset, hvor der boede syge, gamle, kvinder, mænd, børn, alle, som ikke kunne klare sig selv. Der kom flere bygninger til, og i 1895 blev det kaldt Sygeklosteret. I 1934 optog man kun kvinder. Alle skulle kunne klare sig selv og også hjælpe hinanden, og det mente man ikke, at mænd var i stand til. Stedet findes stadig og fungerer som ældreboliger.

1926 – 1933 var Helga Marie bestyrerinde på Sygeklosteret i Nykøbing Falster. Dette stod i en notits i Folketidende 10-09-1981 i forbindelse med hendes død


I FT 1930 (og 1929) boede Helga Marie i Klostrestræde 3. Hun står som husmoder (38 år) og bestyrerinde på Nykøbing Hospital. Og i en notits i Folketidende 10- 09-1981 i forbindelse med hendes død stod der, at hun var ledende sygeplejerske på Nykøbing Sygehus, samt hjemmesygeplejerske.

I FT 1940 var Helga Marie holdt op som sygeplejerske, og hun var først husbestyrerinde hos Otto Henriksen i Lillebrænde, matr.nr.4b.
I 1943 var hun bestyrerinde for førstelærer Ibsen i Eskilstrup. Altså flyttede hun tilbage til sit barndomshjem, Skolen
1955 – 1981 var Helga Marie selv ”Klosterdame” på Klosteret i Nykøbing Falster
Inge Beck fortæller: ”På Sygeklostret blev hun bestyrerinde og senere beboer. Det var min far og farbror, der besøgte hende der. Hun var 88 år, og synet var dårligt. Det var i 1980.”
Inge er også efterkommer af skolelærer Peter Nikolaj Beck 1831-1897, men hans 1. ægteskab med Anne Marie Hansdatter Knudsen 1836-1869

8. september 1981 Helga Marie (89 år) døde på Sygeklosteret i Nykøbing Falster. 12. september 1981 blev hun bisat fra Østre Kapel


Jeg husker, at min mormor og morfar snakkede om Helga Marie. Jeg har aldrig mødt hende, men jeg syntes, det var sådan et smukt navn.