Ida Florida Josefine Jönsson

Her er min søde, glade mormor sammen med mig ude i skoven!
Mormor hed det flotte navn Ida Florida Josefine Jønsson
Hun blev født 3. juli 1895 i København


f. 26. juni 1872, d. 2. januar 1946
Idas far hed Niels Jönsson, og hans far hed Jöns Jeppson og var jordejer. Niels Jönssons mor hed Karna Jeppsdatter. Familien kom fra Sverige, Malmøhus Len, Østra Klagstorp.
Idas mor hed Frederikke Vilhelmine Kristiane Hansen. Hun kom fra Holbæk Amt, Skippinge, Værslev sogn, Asminderup Mark. Hendes mormor og morfar stammede fra Sønderjylland.
Frederikke og Niels boede på mange forskellige adresser i København. Det var en fattig familie. Sammen fik de 9 børn, hvoraf de 5 døde som små, og én, Kristiane, kaldet Jane, blev plejebarn på en gård på Fyn. De fleste børn døde af lungebetændelse eller tuberkulose. Penicillin var ikke opfundet.

I 1918 blev Frederikke gift med James Westi, som kom fra England. Det var ham, som mor kaldte bedstefar.
Ida Florida Josefine
Ida blev født på Nordvestvej 37, sidehuset. Det var på Nørrebro i København.
I løbet af sin barndom har Ida boet en masse forskellige steder i det indre af København: Matthæusgade 8B, Dannebrogsgade 23 2.sal, Saxogade 58 1. sal, Sundevedsgade 11A st., Matthæusgade 3 st. over gården, Valdemarsgade 58 st., Estlandsgade 4 2.th, Sundevedsgade 30B 4.sal og Ny Carlsbergvej 102.
Da Ida var 5 år gammel, kom hun til at bo hos sin mormor og morfar i landsbyen Asminderup, Værslev sogn, tæt på Kalundborg. Morfaderen var smed, men arbejdede som landarbejder. Ida boede der sammen med sin storesøster Lisette på 9 år. Der var ikke plads og forhold til dem derhjemme i København.

Ida gik på Enghavevejens Skole fra 1. til 6. klasse.

Ødis
Som 13-årig kom Ida i familiepleje på en stor gård i Ødis i Sønderjylland, hvor hun boede i 2 år. Hun gik i skole, men har selvfølgelig samtidig arbejdet på gården. Engang fortalte mormor mig, at hun havde malket køer, da hun var barn, og det har jo været der på gården. Man kan finde hende i skoleprotokoller på begge skoler. I Ødis blev hun indskrevet i 5. klasse i april måned, og det nye skoleår startede 1. maj. Altså gik hun et år om ved skoleskift.


Idas værge var bolsmand Jens Saks, gift med Johanne Kirstine Sørensen. Fløibjerg 48, Ødis. En bolsmand er en gårdejer med min. 15 tdr. land.
Ida blev konfirmeret 3. april 1910, mens hun boede i Ødis. Hun var 14 år. Der er taget foto af Ida i sin sorte konfirmationskjole. Og der er også et foto af hende sammen med hendes mor, far og lillebror Oskar. Men det sære er, at Idas far, Niels, døde af lungebetændelse på Kommunehospitalet i København d. 25. februar, altså lidt over en måned før konfirmationen. Familien må have været i Sønderjylland og har fået taget fotos et par måneder tidligere.


Straks efter sin konfirmation flyttede Ida tilbage til København! Og i de følgende år arbejdede hun på fabrik eller var tjenestepige. I løbet af 6 år nåede hun at bo 7 forskellige steder!



Ida fik sit første barn, da hun var 17 år. På rigshospitalet kunne man føde uden at opgive sit navn, og faderen er også ”ukendt”. Hendes søn hed Leonhard Marinus, men han døde af lungebetændelse kun ét år gammel.
Kun et halvt år efter fødte hun endnu en dreng, som blev kaldt Leonhard Vilhelm. Marinus Christoffer Andersen blev udlagt som fader. Og jeg kan da få den tanke, at han nok også har været far til den første søn, som netop blev kaldt Marinus …

Ida boede igen forskellige steder, og hun arbejdede bl.a. på Hotel d’Angleterre som kaffejomfru. Der var rigtig mange ansatte på hotellet, og Idas arbejde bestod altså i at stå i køkkenet og lave kaffe til alle, gæster som personale.
Pilestræde 68
I 1916 flyttede Ida ind i Sidehuset i Pilestræde 68 St. Der fik hun sit 3. barn, Aksel Henri. Hun boede der sammen med sine to drenge, da Johannes (morfar) flyttede ind. Hendes mor, Frederikke, var blevet enke og boede samme sted sammen med sin nye mand, James Westi, men oppe på 2. sal.
Ida og Johannes nåede at få tre ”uægte” børn, Aksel, Niels og Frederik, før de blev gift i 1919. Niels døde kun 2 måneder gammel af lungebetændelse.

Både Anne (mor) og Esther blev også født i Pilestræde 68. Derefter flyttede familien til Store Kongensgade 106 B.

Mor fortalte:
Kongen, det var Christian X, han red langs Grønningen, og der kom han jo på hest, og der nejede vi så dybt, og så hilste han med sin hat!
I 1923 fødte Ida sine sidste børn, tvillingedrengene, Oscar Peter og Karl Kristian. Men de blev kun 3 mdr. gamle. De fik mæslinger og døde af lungebetændelse med to dages mellemrum.
I 1930 flyttede Ida, Johannes og deres 5 børn til Stavangergade 4 i en kælderlejlighed. De var blevet portnerpar. Johannes arbejdede som vicevært, og hans vigtigste job var nok at fyre med koks i det store fyr, som var nede i kælderen lidt hen ad gangen fra deres kælderlejlighed. Johannes skulle passe det store fine hus, hvor der boede mange prominente personer. Fru Hegermann Lindencrone, admiral Evers, Signe Berling, kammerherre C. P. M. Hansen med kammerherreinde. Far omtaIte ham som “Se På Mig Hansen”. Ida skulle gøre rent i lejlighederne, vaske de store brede trapper, og messinghåndtagene skulle skinne. Jeg har været med mormor oppe i én af de store herskabslejligheder og se de fine plysmøbler, hvor der sad nogle hvide bamser; men de var ikke til at lege med … Det var et godt sted at bo, og der havde mormor og morfar gode vilkår.
Om sommeren tog familien på udflugt til Dyrehaven.

Da Ida og Johannes var blevet pensionerede, flyttede de først til Mariendalsvej, og derefter til Gammel Kloster, som var pensionistboliger.
Mormors kolonihavehus

Mormor Ida arvede fra sin mor en kolonihave i “Haveforeningen Aldersro” på Lersøallé. Der tilbragte Ida og Johannes mange dejlige timer. Ja, det var vel deres lille paradis, som de havde vel fortjent efter et langt fattigt og arbejdsomt liv. Der var både urtehave, gamle frugttræer og masser af blomster. Ved den hvide havelåge voksede en “pariserrose”. Mormor viste mig den, og den var meget fin og smuk.


Mormor Ida elskede fest og farver og storblomstrede kjoler. Hun lagde kabaler og spåede i kaffegrums! Hun sad gerne med sine trætte ben oppe på sofaen, røg cerutter og snakkede med undulaten Peter.

Der var 10 år mellem Ida og Johannes. Men mormor døde allerede 2 år efter morfar. Hun døde af kræft i 1966, 70 år gammel. Min elskede søde, sjove, glade mormor, som altid havde lys i øjnene.
Mormor Idas 70 års fødselsdag


© Lis Brønderslev