Inger Høyer
Inger var Birgers mor.
Hun blev født 21. september 1918 på Rigshospitalet i København. Ingers mor, Anna Lorette Marie Sørensen, boede hjemme hos sine forældre i Esbern Snaresgade 18 st. th. Ingers far, Oscar Louis Julius Høyer, ville i første omgang ikke vedkende sig faderskabet. Der er i kirkebogen indført en faderskabserklæring af 14/11-18, men der var ikke anlagt faderskabssag.
Anna var i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. Men men hun blev smidt ud fra sygeplejeuddannelsen, da hun kun manglede én måned, fordi hun som ugift var gravid.
29. november 1919 blev Anna og Oscar viet i Absalon Sogn, København. Altså først 1 år og 2 måneder efter Ingers fødsel.
Det hele gik nok ikke så godt, og da Inger var 3 år, prøvede hendes mor, Anna, at begå selvmord med gas fra gasovnen i køkkenet. Efter det blev hun indlagt på Sankt Hans psykiatriske afd. i Roskilde, og lnger blev passet af sin mormor, Marie Sørensen.
Men Ingers mormor og morfar blev derefter skilt, og mormoren åbnede en systue og kunne derfor ikke passe lille Inger. Hun kom i pleje hos en familie i Valby. Inger var glad for at være der. Der var en pige i forvejen.
Det viser sig, at Oscar også fik en datter sammen med Dagmar Martha Clausen. Datteren hed Anne Lise og blev født 12. maj 1918, altså 4 mdr. før Inger. Anne Lise blev anbragt i en plejefamilie i Valby. Oscar har igen skullet finde et sted, hvor lille Inger kunne bo, og de to halvsøstre har i en kort periode boet sammen, nok uden at vide om slægtsskabet.
Karin fortæller:
En dag, da lnger var med husmoren på indkøb, og denne skulle ind i en slagterbutik, fik lnger lov til at blive stående oppe på gaden foran butikken, da hun ikke var så tryg ved de mange mennesker nede i butikken. En anden rar dame kom forbi og spurgte lnger, om hendes mor var nede i butikken, hvortil lnger selvfølgelig sagde nej, da denne jo ikke var hendes mor. Den rare dame spurgte så lnger, hvor hun boede og fulgte med hende hjem. Der var selvfølgelig ikke nogen hjemme, så den rare dame meldte naturligvis sagen til politiet, som så kom og hentede lnger.
Inger kom derefter til at bo hos sin farmor, Cecillie Høyer, som boede i et stort hus i Nyhuse i Hillerød. Ingers faster, Johanne Høyer, som var ugift, boede der også. Farmor Cecillie var en stærk og bestemt kvinde, og Inger var glad for hende. Cecillie testamenterede et beløb til Inger, så hun senere kunne få en uddannelse.
Desværre døde Ingers farmor i 1923, og faster Johanne, der var 43 år, havde ikke hverken tid eller lyst til at bo alene med en lille pige. Johanne var kontorfuldmægtig ved Frederiksborg Amtsstue. Så da Inger var 6-7 år, kom hun i pleje hos en familie nær Gurre. Men det blev det sted, som vi har hørt Inger fortælle mest om. Det var en stor gård, hvor konen var svensk og havde været veninde med Cecillie Høyer. Der var tre drenge, som var lidt ældre end Inger. Inger boede der, til hun var 11 år.
Inger gik i skole i Gurre. Der var flere km at gå. Ude på landet gik man kun i skole hver anden dag, og der var slet ikke så mange fag, som i skolerne inde i byerne. Børn skulle jo hjælpe til på gården. Inger lærte hurtigt at tælle, for hendes opgave var at samle æg fra hønsene og skrive tal på. De store drenge var meget glade for Inger.
Læs mere om tiden i Gurre under “Forskellige historier/Inger fortæller om sin barndom”
Da Inger var 99 år gammel, fortalte hun en dag om sit liv:
“En dag mødte jeg én af drengene fra familieplejen i Gurre. Han inviterede mig ud, og vi blev glade for hinanden. Han var flyttet til Sverige, og var blevet godsejer på et gods i Skåne. Han friede til mig og ville have mig med derover. Jeg kunne have blevet frue på godset. Men jeg turde ikke alligevel. Det var jo så langt væk fra Danmark og fra, hvad jeg kendte”
Ingers mormor, Marie, sørgede for, at Inger og hendes mor lærte hinanden at kende. Der var et sted i Horserød, hvor familier mødtes. Fotoet er fra 1927. Inger ser noget betuttet ud på fotoet. Inger var 9 år, og havde ikke set sin mor i flere år.
I 1929 flyttede Inger hjem til sin mor, far og nye lillesøster Tove. De boede på Gammel Jernbanevold 27 4. tv i forhuset. Inger var 11 år. Hun har fortalt, at hun dengang følte det, som om hun skulle hjem for at passe sin lillesøster og køre med hende i barnevognen. Men hendes mor har nok været glad for endelig at kunne være sammen med Inger i den lille familie.
Inger klarede skolen inde i byen fint, til trods for, at hun i Gurre kun havde gået i skole hver anden dag. Hun kom i Mellemskolen, og hun blev student i 1937 som den første i familien. Året efter tog hun Filosofikum, og så hun begyndte hun at studere arkæologi på Kbh.s universitet. Men efter et år holdt hun op, da hun erkendte, at som kvinde var der ikke stor sandsynlighed for, at hun ville kunne leve af at være arkæolog. Derefter startede hun så på Zahles Seminarium, som kun var for kvinder, og Inger blev lærer i 1942. De første år af studietiden boede hun sammen med mor, far og Tove til Tietgensgade 64 3.th
D. 21. august 1941 blev Inger gift med civilingeniør Helge Lundgren på Københavns Rådhus. Og i 1944 fik de deres datter, Karin.
Inger blev ansat som kommunelærerinde på Husum Skole, og Helge var i en periode ved Harvard Universitetet i USA. Senere blev blev i 1950 professor ved DTH og direktør for Geoteknisk Institut.
Men Inger og Helge blev separeret i 1948 og skilt i 1949
Inger Lundgren (Høyer) og Orla Hansen var begge ansat som lærere ved Husum Skole, og Inger blev gravid med Birger, som blev født i 22. august 1948. Birger plejer at sige, at “han blev undfanget ved en julefrokost, og at hans forældre var gift, bare ikke med hinanden.” Orla var gift med Elly Margrethe Nielsen, og de blev skilt i 1950.
Inger boede alene sammen med Karin og Birger på Falkoner Allé. Orla holdt sig væk. Inger fortalte på skolen, at Helge havde været hjemme i julen, selvom han ikke havde, for som enlig mor ville hun have mistet sit lærerjob. Kollegerne må have troet, at Helge var Birgers far, og da Inger og Orla blev gift, så det ud som om, at Orla tog sig af Ingers børn, både Karin og Birger.
Inger: ”Hvorfor smed man de ugifte piger ud fra uddannelser, når de blev gravide? Så havde de jo netop brug for en uddannelse, så de kunne forsørge sig selv og barnet!”
Inger og Orla blev først gift 30. januar 1952 på Frederiksberg Rådhus.
Birger fortæller:
I Åvendingen havde der engang ligget en å, men stedet var blevet fyldt op, og der blev bygget villaer. Da der blev gravet ud til fundament, fandt man gamle badekar og andre ting, som engang var blevet smidt i åen. Far dyrkede kartofler i hele haven den første sommer. De blev opbevaret i kælderen. Der nede var der også viktualierum med et isskab, og hvis der var brug for det, kom der en mand med et læderslag på skulderen og afleverede en stor isblok. Det var før, man havde køleskabe. I kælderen blev der også opbevaret kul og koks til at fyre med. De blev læsset ind gennem kældervinduet”
“Klitbo”
Ingers forældre, Oscar og Anna havde et sommerhus i Gilleleje. Huset hed “Klitbo” og lå på en skrænt tæt nede ved vandet. Mens Inger studerede, cyklede hun fra Gilleleje og ind til Københavns Hovedbibliotek på Kultorvet for at bytte bøger.
“Klitbo” var noget særligt, og hele familien nød ar være der om sommeren. Der er mange gode minder derfra. Tove og hendes veninde, Ebba Nørager, solbadede. Birger legede sørøver på en stor sten ude i vandet. Dog skulle han også en sommer samle en hel sæk mælkebøtter hver dag til de kaniner, som hans morfar, Oscar, havde anskaffet sig.
Men idyllen varede ikke ved. Oscar havde tabt penge, så “Klitbo” måtte sælges.
Idyllen var heller ikke til stede i Åvendingen. Kun 1½ år efter, at Inger var blevet gift med Orla, i 1953, fandt Orla på, at de skulle separeres. Godt nok blev de boende i samme hus, men officielt var de så begge blevet enlige med børn, og det gav en økonomisk fordel. Det var ikke gået i dag! Der var jo ikke to selvstændige lejligheder huset!
Økonomien var stram, og Inger og Orla var bestemt ikke enige om, hvordan pengene skulle bruges. Inger måtte tage overtimer på skolen, for at få det daglige til at løbe rundt og for at have råd til at købe ventetøj. Lone blev født 31. januar 1953, 4½ år efter Birger.
I 1958 blev Inger og Orla skilt. De må stadig have boet i samme hus i Åvendingen. Men efter Birgers Borgerlige Konfirmation i 1962 solgte Orla huset til Inger. Hun blev boende der sammen med Karin og Birger, mens Orla og Lone flyttede
Sommer i Småland
Nogle af de gode oplevelse, som Inger snakkede om, da hun blev gammel, var somrene i den periode. Fru Nielsen var også lærer på Husum Skole, og hun havde et sommerhus i Småland. Det var sådan et rigtig svenskrødt hus ude i skove og med gammeldags das. Huset lå 7 km fra Tingsryd, og Birger cyklede dertil for at handle. Inger og Birger rejste med tog til Sverige. Inger havde lyst hår og krøller og så smart ud, og når de så kom med deres kufferter, blev hun altid stoppet i tolden, fordi tolderne troede, hun var amerikaner.
Da Birger kom i lære og flyttede hjemmefra, ville Orla flytte sammen med Inger igen. Det var Inger, som havde pengene pga. hussalget, men det ville Orla ikke lade det sidde på sig. “Han ville ikke lade sin dame betale for sig, så derfor ville han have, at de skulle giftes igen”
Først flyttede de til en lejlighed i Ballerup. Derefter købte de et hus i Birkerød på Vestervang 28
Inger elskede sol og sad gerne og nød den på terrassen og blev solbrændt. Derimod interesserede haven hende slet ikke. Efter Orlas død havde hun en havemand, som slog græsset og klippede hækken, så haven fremstod pæn. Hun fortalte mig, at hun lod se i bedene, hvilke blomster, der var de stærkeste. Så fik de lov at tage over. Og det endte med høstanemoner de fleste steder
Onsdag d. 6. december 2017. Vi var på besøg og sad ved kaffebordet, og så begyndte Inger at fortælle:
”Næste år bliver jeg 100! Jeg har det da nogenlunde godt, men jeg glemmer! Og benene er ikke så gode mere. Man burde selv kunne bestemme, hvor længe man gider være her …”
Inger opholder sig mest på det lille kammer mod syd, hvor der er mest lys. Lones gamle værelse. Jeg spørger, hvad hun er i gang med at læse. Det er en tyk tyk bog, en krimi på tysk! Der ligger et bogmærke. Inger er nået halvvejs igennem bogen. Hun har hverken tv eller radio, så der er ingen grund til at sidde andre steder.
Under kaffen kommer vi til at snakke om religion. ”Jeg tror på det store intet. Jeg synes, det må være behageligt. Alle religioner er lavet af mænd,” siger Inger, og ser sigende på mig.
Da Inger fyldte 100 år, boede hun stadig alene på Vestervang 28. Hun fik ½ times hjemmehjælp til støvsugning hver anden uge. Mad bestilte hun via et firma. Der var et katalog, og hun ringede og bestilte alle varerne. Alt fra håndsæbe til hvidvin. Hun holdt sin 100-års fødselsdag på en restaurant.
Inger boede det sidste år på Plejecenteret Sjælsø i Birkerød. Hun døde 1. august 2021, kun kort tid før, hun ville have fyldt 103 år.