Interview med mor 1986
Anne Sigrid Otzen, f. Beck 1919 – 2004
Mor, Anne Sigrid Otzen. Lis, datter
Mor:
Min far hedder Alfred Johannes Beck, og han er født på Falster, og hans far hed Peter Nicolai Beck, og hans mor hed Ane. Og hun er født Jensen. Og de boede på Falster.
Lis:
De boede nede på Falster. Var det ham, der havde så mange børn?
Mor:
Der var 16 børn. Det var vist nok af to ægteskaber.
Lis:
Det var noget med en lille skole dernede. Hans far var lærer…
Mor:
Ja, hans far var lærer og kirkesanger, og det står på hans gravsten, at han var kirkesanger i 36 år, tror jeg det var.
Lis:
Ja…
Mor:
Og hans far var vist også skolelærer. Det kan jeg ikke rigtig huske. Mor, hun hed Ida Florida Josefine, og hun var født Jønsson. Og mormor…
Lis:
Var det, fordi hendes far var svensker?
Mor:
Hendes far var svensk. Han hed Niels Jønsson.
Lis:
Ja…
Mor:
Ham har jeg aldrig kendt, for han døde, mens mor var barn. Og så blev min bedstemor gift med én, der hed James Westy.
Lis:
Det lyder fint…
Mor:
Ja, han var vist af engelsk oprindelse, ikke… og min bedstemor, hun hed … hmm, hvor er det henne… hun hed Frederikke Wilmine Kristiane.
Lis:
De har haft en masse navne dengang…
Mor:
Jah. Min bedstefar, den første bedstefar, ham ved jeg dårlig, hvad han var, men jeg tror nok, han sejlede.
Lis:
Ja…
Mor:
Den anden bedstefar, han var jord- og betonarbejder.
Lis:
Hvor var det henne? I København?
Mor:
Ja, det var i København, og
Lis:
Dvs, at mormor er født i København.
Mor:
Hun er født i København. Og min bedstemor, hun arbejde hos Zinger, Zinger Symaskiner, vist nok med syning.
Lis:
Ja…
Mor:
Og de boede i Pilestræde. Pilestræde 68. Og det var noget gammelt skidt! Der boede både min oldemor, og min bedstemor, og vi boede der. Der er jeg født. Og min oldemor, hun boede dør om dør.
Lis:
Er du ikke født i Str. Kongensgade?
Mor:
Nej, nej
Lis:
Nå, der har du bare boet, så?
Mor:
Da jeg var, inden 1 år, inden det første år, da flyttede vi til Str. Kongensgade. Men Aksel og Frederik og jeg er født i Pilestrædet.
Lis:
Altså, mormor og morfar, de har så boet i Pilestræde?
Mor:
Ja, de har boet i Pilestræde, og
Lis:
Men der var jo noget med, at de fik drengene, inden de blev gift, ikke?
Mor:
De blev gift den 30. november 1918, og jeg er født i -19, ikke, så…
Lis:
Ved du noget om, hvorfor, de ikke var blevet gift?
Mor:
Nej, ikke november, det var forkert, nej 30.-3. Ja, de blev ikke gift, fordi min far, han havde været gift før, så skulle de vente på, at tiden var udløbet, så skulle de giftes. Der var nogle regler der, at der skulle gå så og så lang tid.
Lis:
Nå?
Mor:
Så…
Lis:
Ja, fordi det har jo ikke været normalt, vil jeg tro, at man sådan fik børn, inden man blev gift…
Mor:
Joh, det var nu nok almindeligt!
Lis:
Nå… det er så senere, at det ikke har været…
Mor:
Ja, ja, men… hvad hedder det…
Lis:
Men så har de altså fået to drenge…
Mor:
Ja, de fik drengene først, dem passede min oldemor, idet hun boede lige dør om dør med … bedsteforældre. Og lejligheden i Pilestræde kan jeg godt erindre, for den fik mine bedsteforældre efter, at vi var flyttet. Der var ét værelse. Og et køkken, uden vand…
Lis:
Uden vand?
Mor:
Uden vand. Der var vand ude på trappegangen, og det har nok frosset ret tit, når det var koldt. Og man skulle ind gennem gården, der var altså en baggård…
Lis:
Det var altså et baghus?
Mor:
Ja, det var et baghus. Der var et sidehus, og der boede mine bedsteforældre, altså hvor der var svalegang, og der var wc, eller lokum i gården. Og der var rotter! Så det var ikke sådan et ideelt sted! Men jeg var omkring et år, da de flyttede til Str. Kongensgade 106. Det var ikke stort bedre, kan man godt sige.
Lis:
Nå!
Mor:
Der var forhus, mellemhus og baghus. Og vi boede i baghuset. På 2. sal.
Lis:
Skulle man så ind igennem huset…
Mor:
Nej, man skulle ind igennem gården for at komme til de andre huse.
Lis:
Hvad øh, mormor og morfar, hvad havde de af arbejde?
Mor:
Morfar, han var gartner, og da vi flyttede til Str. Kongensgade, da var det, han blev ansat inde ved kirken. Først var han afløser…
Lis:
Altså Marmorkirken?
Mor:
Ja, det har været Marmorkirken, og senere blev han så mere fastansat, fik altså en bedre stilling. Og mormor…
Lis:
Så blev han klokker?
Mor:
Jå, klokker og graver og kirketjener… han skulle være der, når der var gudstjeneste, lukke op og sådan noget.
Lis:
Skulle han ud og ringe med klokkerne hver morgen?
Mor:
Han skulle ud og… han skulle ringe hver dag, og i julen og ved højttideligheder skulle der kimes med alle klokkerne, og vi har som børn været med oppe i kirken, i tårnet…
Lis:
Jeg ved, jeg også har været deroppe, men jeg kan ikke rigtig huske det… det ved jeg bare, jeg har…
Mor:
Ja, og mormor havde egentlig forskellig rengøring. Hun havde nogle kontorer tidligt om morgenen, og hun havde også noget senere på dagen, så vi var anbragt. Drengene var først på asyl, det hed det dengang…
Lis:
Hvad svarer det til? Børnehave eller?
Mor:
Det var noget lignende børnehave. Men det var vist noget streng noget! Aksel har fortalt, at de… Aksel, det er min bror…
Lis:
Ja, det er den ældste…
Mor:
Ja, han har fortalt, at børnehavelærerinden, eller asyllærerinden gav dem ris i den bare ende! Så, det var meget strengt! Jeg har også gået i kort tid der. Men ellers har jeg gået i Sct. Pouls Børnehave. Det var en menighedsbørnehave. Men jeg kan ikke huske så meget fra den tid.
Lis:
Nej…
Mor:
Jeg har et billede, hvor børnehaven er taget. Og…
Lis:
Så var du den ældste af tre piger?
Mor:
Ja, efter mig, der… der er ca. et år imellem os… blev Inger… først Esther og så Inger født. Senere kom der et par tvillingedrenge, men de er, kan man sige, heldigvis døde, for det var næsten for mange…
Lis:
Ja… så de kunne ikke få det til at fungere… døde de som små…
Mor:
Nej, de døde af mæslinger.
Lis:
Hvor gamle var de?
Mor.
De var ganske vist meget små.
Lis:
Kan du huske dem?
Mor:
Nej, nej, jeg ved bare, at …
Lis:
De har måske ikke engang været hjemme? Joh, de var vel født hjemme, var de ikke?
Mor:
Joh, nej det er ikke sikkert, for jeg er født på Rigshospitalet. Så…
Lis:
Jeg troede altid, man fødte hjemme…
Mor:
Nej, nej, når forholdene var dårlige, så … så blev man sendt ud, ikke… Men hvis jeg skal beskrive lidt om lejligheden i Str. Kongensgade, så havde vi en 3½ værelses lejlighed, men så lejede vi ud. Ét værelse var lejet ud til en dame med et barn, en pige. Ud over, hvad hun hed, altså fru Jørgensen, så kan jeg ikke erindre ret meget om hende. Så var der to logerende foruden, den ene havde forstuen, den anden et kammer, så der blev ikke ret meget tilbage til os…
Lis:
Og i var selv syv mennesker… ja det har været trangt…
Mor:
Så der var ikke meget plads!
Lis:
Kan du huske noget om, hvad der var af møbler og sådan nogle ting?
Mor:
Nej, det kan jeg dårligt. Det eneste, jeg kan huske, det var en lampe, vi havde, med glasperler, der hang ned. Ellers kan jeg dårlig huske noget.
Lis:
Nej…
Mor:
Men jeg kan huske, når vi skulle ned i gården, og skulle op igen, så var… lyskontakten, den var så højt oppe, så vi måtte rage op i mørke. Vi børn kunne ikke nå.
Lis:
Nåh..
Mor:
… at tænde lyset.
Lis:
Nej…
Mor:
Oven over os, der boede en svensk familie, der var en masse medlemmer. Og de drak dem tit fulde!
Lis:
Nå!
Mor:
Og så tumlede de ned ad trapperne, og de sloges! Neden under os, der boede en gammel dame, og hun havde det med at… ja, for det første, når vi var alene hjemme og larmede for meget, så bankede hun i loftet med en gulvskruppe, og skældte ud over det! Men eller så var hun flink til at tage sig af børnene, altså af gårdens børn. For hun gik museum med dem. På Torvaldsens Museum.
Lis:
Detr var da egentlig meget sjovt…
Mor:
Ja, hun var… og ligesådan tog hun i skoven med dem, og jeg kan huske, at hun, allerede den gang, da samlede hun mælkebøtteblade og sagde, at det var sundt til salat.
Lis:
Det var sjovt!
Mor:
Såå… hun har alligevel været sådan en éner.
Lis:
Hvad, kan du huske, om hvad for noget tøj, I har haft?
Mor:
Ja. Det…
Lis:
Eller det er måske mere fra skolen…
Mor:
Det er mere fra skoletiden. Mor, altså mormor, syede alt vores tøj.
Lis:
Ja. Havde hun lang kjole på dengang egentlig? Havde man det?
Mor:
Nej. Det kan jeg ikke huske. Jge kan ikke huske, om hun havde lang kjole på.
Lis:
Men pigerne havde forklæde på?
Mor:
Ja, pigerne havde forklæde på, og min far var jo inde i Marmorkirken, der kom vi af og til i menighedshuset, der var fester, altså for børn. Vi var til juletræsfest. Så, da vi var små, så havde vi altid forklæde på, vi måtte ikke svine vores kjoler til!
Lis:
Nej… hvad… hvad har du haft af legetøj?
Mor:
Ja… hvad hedder det… vi fik jo forskelligt legetøj, og jeg måtte sådan passe på mine ting, at ikke Inger og Esther skulle ødelægge dem, for jeg var jo den ældste. Så… jeg havde en dukkestue, som far, som morfar havde fået et sted, hvor han arbejdede, så … der var nogen, der havde foræret ham de der dukkestuemøbler og ting…
Lis:
Ja. Det er dem, jeg har?
Mor:
Jeg måtte i det hele taget passe på, at mine ting ikke blev ødelagt…
Lis:
Var der så nogle dukker til?
Mor:
Jaa… det kan jeg nu dårlig huske… men jeg kan godt huske dukkestuen. Og ellers havde vi vel legetøj, ligesom andre… Jeg havde en lille legelammerat, der boede i mellemhuset. Hun boede på 1. sal. Og deres… i mellemhuset, det var sådan at deres køkkentrappe, det var vores hovedtrappe.
Lis:
Nå?
Mor:
Og så havde de en hovedtrappe der foruden, ikke…
Lis:
Var det sådan lidt finere at bo… at bo længere…
Mor:
Ja, ja, det var de fineste, der boede længst fremme. I forhuset, der boede bl.a en ostegrosserer, som mormor lavede noget arbejde hos. Og han var flink til at komme med oste, forskellig ost til os. For vi var jo mange. Så…
Lis:
Der var også noget med, at du skulle hente gammelt brød?
Mor:
Ja, det gjorde vi også. Vi hentede franskbrød tidligt om morgenen. Det var mest drengene, der gjorde det. Og vi hentede billigt kød hos en slagter, der lå oppe i nærheden af Kgs. Nytorv. Der havde vi bare en seddel med, og aflevere den, og så fik man en god pakke. De tog hensyn til, hvem der var fattige. Af forretninger, der kan jeg huske, at vi havde… der var åbent til kl. ni lørdag aften så det var spændende ar komme med…
Lis:
Det var længe?
Mor:
Ja, der var altid meget spændende at komme med i byen og købe ind lørdag aften.
Lis:
Hvad fik I sådan at spise ellers?
Mor:
Ja…
Lis:
Sådan til hverdag?
Mor:
Ja, vi fik jo mest grød. Vi fik selvfølgelig meget vandgrød og risengrød og øllebrød og hvad, der var… men vi har da også fået almindelig mad, men det var jo rationeret, kødet, der var ikke sådan én frikadelle til hver osv. Og grøntsager fik man heller ikke så mange af… Udover når far, han tit var ude, som gartner, kunne det være, han kom hjem med noget. Bl. a kan jeg huske hyldebær. Så sad vi alle sammen… gulvet var dækket med aviser, og så ribbede vi hyldebær.
Lis:
Du har også snakket noget om sukkermadder?
Mor:
Ja, vi spiste sukkermad, det var fedtemad med sukker på, det var det bedste, vi vidste!
Lis:
Det må have smagt mærkeligt!
Mor:
Ja, men jeg kan også huske, det har været meget småt, for det var ikke altid, vi havde noget at komme på, så brøddet blev bare skyllet i varmt vand, eller i vand!
Lis:
Nå!
Mor:
Og så lidt sukker eller noget på. Én ting, kan jeg også huske, vi måtte af og til pantelåneren. Og det var, når der ikke var nogen penge til overs til mad. Så gik de hos pantelåneren med ét eller andet, som de mente, de nu kunne låne noget på. Og så var det om at få det hjem i tide, for ellers blev det solgt igen. Jeg ved et par store duge, altså broderede, som mormor ikke har nået at få indløst. Så de gik tabt.
Lis:
Ja, det er jo ærgerligt…
Mor:
Men, jeg kan huske endnu, den pantelåner, hvor han boede, og hvordan han stor og vurderede ting…
Lis:
Var det ubehageligt, sådan…
Mor:
Jaa, det må aldrig have været så rart. Men det var almindeligt dengang, at når folk ikke havde penge, så måtte de til pantelåneren.
Lis:
Hvad for nogle… ja, det har vel først været, da du gik i skole, hvad for nogle pligter havde du derhjemme? Passe små søskene, eller sådan?
Mor:
Ja, jeg ved egentlig ikke, hvad vi lavede, men vi skulle hjælpe med at vaske op. Jeg kan også huske, at når far og mor var i biografen eller hvad de nu var… ude om aftenen, så syntes vi, det var spændende at gøre hele huset i orden, så hjalp vi alle sammen hinanden, og så blev der gjort rent og ordnet, og så blev de overrasket, når de kom hjem.
Lis:
Nåh, ja. Men jeg tænkte, fordi du var den ældste pige, så kunne det jo være, ar du havde noget mere, du skulle.
Mor:
Nej, nu der det det, at Frederik var to år ældre og Aksel var fire år ældre, så jeg var ikke den ældste. Jeg skulle passe på Inger og Esther, når vi gik i byen, og når vi var ude at lege.
Mor:
Min venindes far, han var bestyrelsesmedlem i en forening for fattige børn. Og der var vi til en juletræsfest engang. Jeg kan huske, at vi sad ved borde og fik flæskesteg, og vi fik budding med rød sovs. Og bagefter, der fik vi… når vi, vi har sikkert leget… fik vi en godtepose med mange ting i. Og så fik vi hver en bluse, nej en sweaters, det var beregnet… i skolen kunne man også få strømper og sådan noget, hvis man ikke havde. Men det har vi ikke benyttet os af. Men der var skolebespisning. Der gik Aksel og Frederik. De var til skolebespisning.
Lis:
Var det varm mad?
Mor:
Ja, det var varm mad, man fik.
Lis:
Hvad var der for en skole?
Mor:
Nyboder Skole. Og den var næsten ny, dengang jeg gik i skole. Så den havde skolebespisning i kælderen. Og jeg har også gået der. For jeg syntes, det var spændende, så jeg fik også mad der. Aksel har fortalt, at når de så ikke kunne lide mnaden, så gik de en anden vej hjem, og så var der et missionshus, hvor der var noget uddeling af mad. Der fik de sødgrød, så…
Lis:
Så kunne de få noget, de bedre kunne lide…
Mor:
Ja…
Mor:
Så gik vi i søndagsskole hver dag, nej hver søndag. Til jeg var 14 år og blev konfirmeret. Lige fra, at vi kunne stavre derhen. Fordi morfar var ved kirken, så skulle vi.
Lis:
Ja, det er klart…
Mor:
Ja…
Lis:
Hvad lavede I der?
Mor:
Ja, der sad vi og sang og hørte prædiken og… jeg kan huske, da jeg blev lidt større, da fik jeg det job, at jeg skulle sidde ved siden af den dame, der spillede orgel. Så skulle jeg sige til hende, når vi var nået til sidste vers.
Lis:
Var det rart at være i søndagsskole, eller var de skrappe der?
Mor:
Ja, nej, de var ikke… det var godt nok. Der var ikke noget.
Lis:
Så var der skolen?
Mor:
Ja, jeg blev også konfirmeret i Marmorkirken. Og, så vi har hele tiden…
Lis:
Hvad, men det kan vi jo godt tage nu, men det er jo efter skole, ikke…
Mor:
Ja. Jeg gik i Nyboder Skole. Og der gik jeg fra 1. til 7. klasse. Og så efter vi flyttede, fik jeg lov til at blive gående. Aksel har også gået alle syv år i Nyboder Skole. Men Frederik har…
Lis:
Efter at I flyttede?
Mor:
Ja, til Stavangergade.
Lis:
Nåh… mens du var barn?
Mor:
Ja, da flyttede vi, da jeg var 10 år. 9-10 år, da flyttede vi ud til Stavangergade. Aksel gik hele tiden. Frederik gik, de sidste to år gik han i Holstegnsgade Skole. Og Inger og Esther, de flyttede til Øster Farimagsgade Skole. De kom til at gå i samme klasse, fordi Esther havde været en del syg. Så kom de til at gå i samme klasse. Og lige sådan blev de konfirmeret sammen. For… så det er derfor, de er sådan mere knyttet, de to.
Lis:
Ja… du må fortælle lidt om, hvordan det var at gå i skole?
Mor:
Jah, det var jo… vi var for det første delt. Der var en drengeside og en pigeside. Og vi stillede op på rækker.
Lis:
Var det i skolegården der var…
Mor:
Ja, ja… der var kun en hæk i mellem. Så den ene side var drengeside, og den anden pigeside. Ja, vi måtte jo ikke have noget med hinanden at gøre. Men… om vinteren, når der var sne, så kunne drengene godt finde på at kaste med sne, så de ramte os. Da kan jeg huske engang, hvor… der stod… viceinspektrissen, hun stor på afsatsen. Dem, der havde sne på tøjet, dem tog hun fra, og de fik en ordentlig lussing hver, og der var jeg én af dem, der fik en lussing.
Lis:
Nå! Men det kunne man måske ikke gøre for, hvis man nu havde fået en snebold i hovedet…
Mor:
Nej, det kunne man ikke, men det blev der ikke taget hensyn til! Lige sådan dem, der snakkede, når vi gik op, de blev også hevet fra og kunne risikere at få en eftersidning.
Lis:
Hvad så i klassen? Sad I også drenge og piger hver for sig?
Mor:
Ja, vi var jo en ren pigeklasse.
Lis:
Nåh, sådan… I gik simpelthen hver for sig.
Mor:
Ja, ja… der var ikke noget…
Lis:
Hvordan var lærerne?
Mor:
Jah…
Lis:
Var der lærerinder eller lærere? Eller både og?
Mor:
Det kan jeg ikke huske. Nej, det var vist nok blandede. Ja, de var blandede, men jeg tror, der var flest lærerinder, tror jeg. Jeg kan huske, vi havde en sanglærer, men ellers kan jeg ikke huske nogen lærere.
Lis:
Du har snakket om én, der var så skarp…
Mor:
Nåh, tegnelæreren… nå, jo, hende, vi havde i regning, det var en ældre én, der var det med, at når vi snakkede, så skulle vi lægge fingrene frem, så fik vi én over fingrene med linealen!
Lis:
Det var strengt!
Mor:
Ja, men…
Lis:
Og så blev man hevet i fletningerne?
Mor:
Ja, ja, men det var bl.a. Inger, kan jeg huske, hun var ellers ikke ret stor, men når hun snakkede, så hev de hende i fletningerne, den lærerinde der. Og Inger havde det med at sige ”tttt…” altså når der var nogen, der sagde noget, og det var jo irriterende at have sådan én lille størrelse, såh… men det hjalp, da hun kom over i en anden skole. Da var det ikke nær så strengt.
Lis:
Men hvad hedder det… har I alle sammen haft fletninger?
Mor:
Nej, Esther havde jo krøller over hele hovedet, men jeg havde fletninger…
Lis:
Lange?
Mor:
Ja, men ikke til at begynde med. De første år havde jeg vist ikke. Men efterhånden fik jeg fletninger. Men jeg har aldrig haft så langt et hår, som Inger har haft. Hun har haft meget langt hår.
Lis:
Hun kunne sidde på det?
Mor:
Ja, hun havde meget lange fletninger. Og jeg kan huske engang, hvor hun havde været på koloni, da hun kom hjem, var hun blevet smittet af lus. Og hun skulle så kemmes, og det var næsten ikke til at få ud af det lange hår. Og der… i det hele taget lus var ret almindelige den gang. Der kom en skolesygeplejerske. Hun kom og så efter, om der var nogen, den havde lus.
Lis:
”Lusemor” Kaldte I hende ikke det?
Mor:
Jo.
Lis:
Hvad så, hvis man havde det? Så blev man smurt ind i…
Mor:
Ja. Så blev man smurt ind i ”sibbedilleeddike”. Og så kom hun igen og skulle se, om det havde hjulpet.
Lis:
Hvad lavede I eller i skolen? Kan du huske noget om de ting, I lavede?
Mor:
Nej. Vi havde vist de almindelige fag med dansk og regning osv. Men vi nåede jo ikke op til sprog. Det havde de først i de større klasser.
Lis:
Heller ikke i 7. Klasse?
Mor:
Nej. Først i 8. Jeg kom jo ud inden 8.
Lis:
Hvad så, når du ikke var i skole? I fritiden? Kan du huske nogen af de ting, I legede?
Mor:
Nej… jeg kan huske, vi legede på… vi har både leget i Øster Anlæg og Langelinje og Kongens Have. Men… der var legepladser, og vi var ret dygtigt ril at slå koldbøtter og sådan noget. Og ellers lege med andre børn.
Lis:
Og om vinteren…
Mor:
Om vinteren, da kælkede vi. Der var den lille kælkebane. Den var…
Lis:
Hvor var det henne?
Mor:
Det var på Langelinje.
Lis:
Nå.
Mor:
Men det var vist især efter, at mormor og morfar var flyttet, at vi kom derud.
Lis:
Dvs. efter at du var 10 år.
Mor:
Det er det, jeg husker mest, at vi kælkede der på Lange Linje.
Lis:
Og stod på skøjter?
Mor:
Ja, men det var også, da jeg blev lidt større. Da havde vi nogle gamle skøjter. Og da kan jeg huske, at jeg var med til at løbe i kæde, og så svingede vi. Det var også meget sjovt, ikke.
Lis:
Så er der også noget med, når det har været søndag, at I har taget på skovtur?
Mor:
Ja, det der var mest almindeligt, det var, at vi tog i Søndermarken. Så kunne vi køre med sporvogn. Dengang gik der jo sporvogne, og da tog vi så ud til Søndermarken og legede skovtur.
Lis:
Med madpakker og…
Mor:
Ja, med madpakker og det hele. De aller tidligste år, da drog mormor og morfar af sted med barnevognen og et par stykker læsset på barnevognnen. Den kunne jo ikke komme med sporvognen.
Lis:
Nå, så var det en gåtur?
Mor:
Ja. Senere da var vi så med.. på familieskovtur til Dyrehaven. Det var jo lige sådan med madpakker…
Lis:
Det må jo havd været med toget?
Mor:
Ja, ja, der var vi med toget. Altså med stor madpakke.
Lis:
Hvad vil det sige, familie? Var der flere…
Mor:
Ja, der var i hvert fald mange, der drog afster.
Lis:
Var det nogen fra gaden eller hvad…? Var der nogen, der havde arrangeret det?
Mor:
Nej, nej, det var familieskovtur.
Lis:
Nå, altså jeres egen familie?
Mor:
Ja, ja
Lis:
Bedstemor og sådan?
Mor:
Ja, ja, … det ved jeg ikke, om jeg kan huske… da kan vi… muligvis har vi sluttet på Bakken, hvert fald de senere år.
Lis:
Ja, ja…
Lis:
Så øhm… så kom du ud af skolen. Du blev konfirmeret?
Mor:
Ja, ja, jeg blev konfirmeret… næh, jeg vil lige fortælle dig, … nej, det har jeg sagt…
Jeg blev konfirmeret i Marmorkirken.
Lis:
Altså, hvad for noget tøj havde du på?
Mor:
Ja, jeg havde kjole på…
Lis:
Var den lang eller…
Mor:
Ja jeg havde lang, hvid kjole på. Og der stod vi på rækker, ned ad midterrækken i kirken, der stod alle konfirmanderne, to og to. Jeg kan huske, der var et tvillingepar, der var de forreste, og så stod vi vist i alfabetisk orden.
Lis:
Nå, så… Kan du huske noget om… holdt I fest og sådan noget?
Mor:
Ja, ja, vi holdt fest, og der var skrevet sange osv.
Lis:
Hvad har du fået i konfirmationsgave?
Mor:
Ja, ja…
Lis:
Kan du huske det?
Mor:
Jeg fik en hel del penge, og men.. hvad hedder det… det var småbeløb dengang. Man kunne godt få 2 kr. og 5 kr. osv.
Lis:
Man har jo også kunne få mere for pengene dengang…
Mor: ja, det har man kunne… og… så fik jeg en hel del smykker og ting, men alligevel… og for de penge fik jeg min første cykel, rigtige cykel. Jeg har nok haft en gammel eller ét eller andet, som vi havde lært at cykle på, men en rigtig cykel, den fik jeg for mine konfirmationspenge.
Lis:
Holdt du op med skolen lige, da du var blevet konfirmeret, eller hvordan var det?
Mor:
Ja, jeg holdt op til sommerferien, og så gik jeg i de tre måneder, der var, til jeg skulle konfirmeres, der passede jeg en lille dreng. Så… det gjorde jeg, indtil jeg skulle konfirmeres. Så i november, efter jeg var blevet konfirmeret, så kom jeg på husholdningsskole.
Lis:
Ja… hvor var det henne?
Mor:
Det var i Emiliegade. Det ligger ved søerne. Ved Sortedamssøerne.
Lis:
Det er også i København, ja…
Mor:
Og det var en ret gammeldags skole.
Lis:
Boede man der?
Mor:
Ja, og det var jo lidt strengt til at begynde med. Jeg savnede jo… for jeg var jo ikke mere end 14 år, og alle de andre var hjemme, og jeg var den eneste, der ikke var hjemme.
Lis:
Nå, de boede hjemme?
Mor:
Ja, så… og når jeg skulle… havde fridag, så skulle vi være hjemme til kl. 10. Så var det lidt svært at sige farvel… med at tage af sted… men… som regel fik jeg jo lidt lommepenge, så havde jeg lidt at trøste mig på.
Lis:
Ja…
Mor:
Mne… vi var en fyrretyve eleverpå holdet, og der kom nyt hold hvert halve år. Så det…
Lis:
Hvor længe var du der?
Mor:
Vi var der i to år.og det var inddelt sådan, at man var to måneder i køkkenet, og to måneder som stuepige, én måned i bageri og én måned i vaskeri. Så begyndte det forfra, og så rykkede man op i sværhedsgrad. Selvfølgelig har vi da haft nogle gode timer derude, når man har været sammen med så mange, ikke, men det var en meget gammeldags måde med, at vi stod op, og vi fik havregrød, og havregrøden blev øst op, og hvis man ikke kunne spise den, det var der ikke noget, der hed. Man skulle blive siddende, til man havde spist op.
Lis:
Skulle man have uniform på, eller hvad…?
Mor:
Nej,
Lis:
Eller sådan noget bestemt?
Mor:
Nej, ja, det kan man godt sige, for vi skulle have en kjole og hvidt forklæde på. Og dem, der serverede, skulle have sort kjole og lille forklæde på.
Lis:
Men hvad, det mad, I lavede, blev det serveret for jer selv, eller hvad?
Mor:
Vi havde flere husholdninger der. Der var både, at der blev lavet til os selv. Så var der nogle pensionærer. Der var vist 12 pensionærer, der boede på skolen, ældre damer, og dem blev der gjort rent på værelset for, og der blev serveret, altså mad for dem. Der foruden var der…. Øhm…
Lis:
Var der nogle uden for?
Mor.
Ja, der var både uden for. Der blev sendt abonementsmad ud, der var en ung mand, der kørte med madspande ud til nogle bestemte.
Lis:
Hvad, kørte han på cykel, eller hvad?
Mor:
Ja, han kørte på, altså en trehjulet cykel, med varelad, ikke. Der foruden var der et bageri, hvor vi leverede til et par steder i byen, altså de solgte brød fra vores, og der kom også kunder ned og købte brød. Bageriet var dejligt.
Lis:
Det har været en hel virksomhed, så…
Mor:
Ja, ja, og lige sådan var der vaskeri, hvor at det var bestemte kunder, der kom og fik vasket deres ting, foruden at vi fik vasket vores tøj, ikke… så på den måde tjente de jo ind, det, de skulle bruge.
Lis:
Men, hvad… betalte man for at være der, eller hvad…?
Mor:
Ja, så vidt jeg kan huske, betalte vi 50 kr. om måneden for at være der. Jeg havde…
Lis:
Dert har sådan set været mange penge, ikke?
Mor:
Jo, da jeg havde været der et år, havde mine forældre ikke råd til mere. Men så fik jeg friplads. Men de fleste børn, der var der… eller børn, siger jeg, de var mellem 14 og 17 år… øhh, hvad hedder det, de kom fra børnehjem, var forældreløse, så de havde jo fripladser alle sammen…
Lis:
Nåh.. så skulle man jo tjene på en anden måde…
Mor:
Ja, ja…
Lis:
Dvs. du var der, til du var 16?
Mor:
Ja, ja, og da jeg var 16 år, da var det, jeg kom ud i Klampenborg.
Lis:
Der er noget, vi mangler…
Mor:
Ja, jeg mangler lidt med husholdningsskolen…
Lis:
Nå, der var også noget andet…
Mor:
vi.. om aftenen, der sad vi ved lange borde, og der blev delt lappetøj ud, så skulle man lappe. Og kl. 10, eller kl. halv ti, der blev der sagt godnat, og så skulle vi gå op. Og så kl. 10, så blev der slukket lyset. Og der var ikke noget med at snakke, efter der var blevet slukket! Kl. 7 skulle vi være oppe, og nogle enkelte nogle, dem, der skulle ned og fyre, komfur og bageovn…
lis:
nåh, var det så med brænde?
Mor:
Ja, der ved jeg ikke rigtig, hvad de har fyret med…
Lis:
I et komfur må det vel have været brænde, ikke?
Mor:
Ja, det har det nok været. De skulle, altså nogle stykker der, de skulle tidligt op og gøre klar. Og så var der nogle, som skulle kalde på os andre. Nogen, der sagde, at nu skulle vi op, osv. Og når vi gik, vi havde en halv fridag om ugen, altså hver onsdag, og hver anden søndag. Søndagen, det var fra kl. 10 til 10. Men onsdag, ja, det var kun en halv dag.
Lis:
Det har ikke været meget, hvad…
Mor:
Nej… det var det ikke. Og, hvad hedder det, til hverdag, vi måtte ikke gå uden for skolen.
Lis:
Nå…
Mor:
Og nu, hvor børnene render uden for skolen… men vi måtte ikke gå uden for skolen. Men … så gik vi i KFUK én gang om ugen. Det var dengang, jeg var ovre, da gik vi, far, sammen…
Lis:
Hvad gik det ud på?
Mor:
Jah, det var sådan et missionsmøde jo… hvor vi sang…
Lis:
Er det næsten som søndagsskole?
Mor:
Ja, det kan man godt sige. Hvor der blev lidt oplæsning.
Lis:
Er det efter husholdningsskolen?
Mor:
Ja, i husholdningsskolen det var hver onsdag aften, hvor det var noget famile, der havde det. For, hvad hedder det, forstanderinden derude, hendes bror var præst. Så hele familien var jo ret religiøs. Derfor var ånden sådan.
Lis:
Det vil faktisk sige, at du har haft meget med det… fordi du både har gået i søndagsskole… det var faktisk sådan hele vejen igennem.
Mor:
Ja, ja men jeg tror, det var ret almindeligt dengang, at man var missionsk eller lidt.
Lis:
Jeg kommer i tanker om, at du har fortalt, at… det må være, mens du gik i skole, at I har været inde og drille nogen fra Frelsens Hær…
Mor:
Nåh ja, det var mens jeg boede i Store Kongensgade, altså jeg var ikke ret stor…
Lis:
Nej, det kan du ikke have været…
Mor:
Så, hvad hedder det… Aksel og Frederik, det var jo dem, der lagde for. Så fik de os små til at gå med ind på sædet. Så vi skulle sidde derinde. Så pludselig skulle vi begynde og klappe og klappe i hænderne. Der var nogen altså… frelsens Hær bruger meget med, at nogen af sangene klapper de i takt til, og så blev vi bare ved. Så endte det med, at vi blev smidt ud. I samme hus…
Lis:
I sang også nogle ting, ét eller andet med…
Mor:
Ja,
”kom, kom, kom til frelsermøde,
lige så skide fuld, du er.
Du få kaffe, du får te,
Du får Fandens røv at se.
Blot du kommer i frelserhæren…”
Men det ved jeg ikke, om vi har lært efter den tid, for jeg synes, vi har været så små…
I samme hus, var der politistation. Altså, hvor Frelserens Hær var. Og der syntes vi, det var vældig skægt at se, når politibilen kom med de fulde mænd!
Lis.
Nåh!
Mor:
Så blev de læsset af!
Lis:
Der har været meget, hvad, altså drikkeri og sådan?
Mor:
Ja, det var jo det rigtig fattige kvarter, hvor der blev drukket en del, henne i Borgergade og Adelsgade, der lå lige ved siden af, ikke, og Nyhavn osv, så…
Lis:
Og så har du hilst på kongen?
Mor:
Ja, til kongens fødselsdag var vi jo inde på Amalienborg og stod. Ja, vi stod og råbte ”hurraaa”, når kongen kom ud på altanen.
Lis:
Ja, det har været Christian den 10.
Mor:
Det har været Chr. den 10.
Lis:
Men der var også noget med, at han kom ridende, han red tur, morgentur, eller…
Mor:
Nåh, der red han langs Grønningen, og der kom han jo på hest, og der nejede vi så dybt, og så hilste han med sin hat.
Lis:
Hvad var det så? En hvid hest eller… men det er da meget sjovt, at kongen sådan ridder rundt i gaderne, ikke?
Mor:
Ja, ja, ja…
Lis:
Fordi, det kan de jo nok ikke gøre i dag.
Mor:
Nej.
Mor:
I stavangergade, jeg kan huske, vi boede i Stavangergade. Da måtte vi… når der var selskab oppe hos kammerherreinden, stod Inger og Esther og jeg og kikkede ved vinduet og så, at de kom i deres fine kjoler. Og om julen, der havde kammerherreinden, da inviterede hun os op til at spille lotteri sammen med hendes voksne børn.
Lis:
Sådan noget tallotteri?
Mor:
Nej, billedlotteri… næh, tallotteri, for hun sagde”Pinden er i vinden…” det var nr. ét. Og ”gamle Ole”, det var nr. 90. Så, det var tallotteri. Så fik vi nogle smågaver. Og i det hele taget… og vi fik chokolade og kager. Hun var vældig, hun var meget sådan med at skulle glæde børnene.
Lis:
Men dvs, var mormor og morfar portnerpar?
Mor:
Ja, de var portner og skulle… som portner skulle de holde trapperne i orden og der blev pudset. På porten, der var en del med messing, der skulle skinne, og morfar skulle feje gade, og skovle sne, og så var der et fyr, der skulle passes. De fik det jo bedre, dengang de fik den stilling. Og der foruden blev han fast inde ved kirken…
Lis:
Så har han altså faktisk haft to job, sådan?
Mor: ja, så økonomisk havde de det bedre, end de første år, de var gift, der var det meget småt.
Lis:
Jeg synes, jeg kan huske, altså… jeg kan huske, der var sådan en stor marmortrappe op? Der gik man jo normalt ikke sådan op…
Mor:
Ja, det nederste stykke. Og der var en løber hele vejen op, der skulle holdes i orden.
Lis:
Ja
Mor:
I det hele taget skulle de… men de skulle ikke lukke porten op og i. Men de skulle låse kl. 10 om aftenen.
Lis:
Men den lejlighed, de boede i, det var sådan…
Mor:
Ja, det var en kælderlejlighed. Men det var jo alligevel betydelig bedre, end hvad de havde haft. Da der ikke var så meget plads… der var et loftsværelse, det fik Aksel og Frederik.
Lis:
Nå?
Mor:
Fordi at der var nogle af beboerne, der syntes, at det var da forfærdeligt, at alle de mennesker, de skulle bo i én lejlighed.
Lis:
Men der var da to rum, altså to værelser og et køkken i den lejlighed…
Mor:
Ja, der var to værelser og køkken og gang. Og så wc´et det var uden for. Men nu var der jo træk-og-slip. Vi havde været vant til almindelig lokum i gården.
Lis:
Nåh… så det var fint?
Mor:
Det var der også i Str. Kongensgade, der var også lokum. Derfor er det, at folk var blevet vant til at bruge en potte. Fordi de ikke ville gå ned. For vi andre synes, det er noget uæstetisk noget. Jeg mener også at kunne huske, at dem i den svenske familie, i fuldskab smed potten ud af vinduet!
Lis:
Ud af vinduet…!
Joh, men det var kun til jul, I fik lov til at komme op til de fine stuer der?
Mor:
Ja, det var det…
Lis:
Hvad hed de egentlig?
Mor:
Det var kammerherre, han hed C.P.M. Hansen. Og der kom også den røde karret, karret med rød kusk en gang i mellem for at hente ham, og vi var meget betagede af det der!
Lis:
Hvad, var det, når han skulle ind til kongen eller det?
Mor:
Ja det var det vist nok, når han skulle til audiens eller sådan noget.
Lis:
Der var også én, der hed fru Hegermann. Hvem var det?
Mor:
Ja, fru Hegermann, det var hende, der ejede huset. Nej egentlig var det vist Berling til at begynde med, men fru Hegermann var fru Berlings datter, så det har nok været, da hun døde, så var det hende, der ejede det, ikke… Og så boede der en etatsråd Nørgaard. Der kan jeg huske, at der var engang, da vi var oppe og se hans juletræ, og det var med chokoladefigurer på, og vi fik en chokoladefigur, der blev pillet ned af træet! Der var meget flot, der.
Lis:
Havde I selv juletræ?
Mor:
Ja, og engang, mens vi var små, da havde morfar kørt langt langt på cykel og kom med et træ, et juletræ på cykel. Der var nogen der standsede ham og ville købe det træ, men han ville hjem til os med juletræet. Det var vist, da der var mangel på juletræer.
Lis:
Ja, det må der have været, så. De har måske været dyre…
Mor:
Ja… men nu var han jo gartner, så har han vel kendt nogen, der havde træet, ikke…
Lis:
Kan du huske noget julepynt, sådan noget specielt?
Mor:
Nej, ja, vi har vist haft almindeligt, hvor vi samledes om bordet og klistrede og lavdede kurve og sådan noget, og vi havde vist ikke noget bestemt, som gik i arv, som i fars familie. Men stort juletræ havde vi altid. Og vi fik flæskesteg, risengræd… risengrød og flæskesteg, og min bedstefar og bedstemor var altid hos os juleaften.
Lis:
Altså det var mormors forældre?
Mor:
Ja, ja… de har været hos os, lige så længe, jeg kan huske, har de været juleaften.
Lis:
Men om sommeren, så er der noget med, at du har været feriebarn?
Mor:
Ja, ja, nåh ja, da har jeg været… de første år var jeg i Sønderjylland. Da kan jeg huske, at lige et par dage før, at skolerne sluttede i 1. klasse, dfa kom der en lærer ind og sagde: ”vi har en ferieplads, hvem vil have en ferieplads?” så rakte jeg hånde op, og så fik jeg den! De havde ellers søgt en pige på en 10-12 år, og så kom der en 7-årig i stedet for! Så mormor, hun fik travlt med at gøre tøj i orden, så jeg kunne komme afsted! For drenfgene, Aksel og Frederik, de skulle jo på fewrie, så ville jeg også på ferie.
Lis:
Nåh, ja… hvor var de på ferie henne?
Mor:
De var… det var forskellige steder. Men da jeg havde været der i Sønderjylland…
Lis:
Det var jo en lang tur for én på syv, ikke?
Mor:
Jo, og vi skulle med toget kl. 5! Detr var ferietoget, det gik fra Hovedbanen kl. 5. Og så kom vi over…
Lis:
Har du så haft en seddel om halsen?
Mor:
Ja, der havde vi en seddel, hvor der stod, hvor vi skulle hen. Og jeg ved, at jeg var stået af en station… jeg var vist stået af i Haderslev, jeg skulle havd været længere, men så kom der en bekendt til dem, og fandt mig. Da jeg stod der!
Lis:
Nå… det må have været svært.
Mor:
Og det var en familie, som også havde en syv års pige og en dreng på en fire år. Det var en meget stor gård, hvor der var flere piger og karle osv, så…
Lis:
Det må have været helt anderledes, end hvad du var vant at bo i København?
Mor:
Ja, ja, og der havde jeg det godt, og Aksel, han kom hos noget familie året efter. Der var han så i tre år, inden han blev 14 år. Og, hvad hedder det…
Lis:
Hvor længe var du der?
Mor:
Jeg var der også i tre år.
Lis:
Jamen, jeg mener, sådan ad gangen?
Mor:
Det var en sommerferie, det var seks uger.
Lis:
Hele sommerferien?
Mor:
Ja…
Lis:
Det er også længe at være hjemmefra?
Mor:
Ja, men jeg har ikke været så piven, havde jeg nær sagt, for der.. . og jeg kan huske, Estrher, den første gnag, hun var ude, ville hun hjem, og så, da måtte de tage ned og hente hende, men det var vist her på Sjælland.
Lis:
Men, var det det sted, der hed Outrup?
Mor:
Nej, det var nede ved Haderslev i Sønderjylland. Så senere, da var Esther i Outrup i ét år, og så var der… hos en lærerinde, var hun… altså en lærer, næh… en murer og en lærerinde. Og, hvad hedder det… så var det de andre, der sagde, at de syntes, at Esther var så sød, så sød, med krøller og det det. Men så sagde hun: ”Jeg har en søster, der er meget sødere!” Det var mig. Så kom jeg også der over. Hun var hos den lærerinde, og jeg var i Outrup hos Peter Dam. Der var jeg i fire år.
Lis:
Peter Dam? Fire år efter hinanden?
Mor:
Ja, og så gik jeg ud af skolen. Og så har jeg været ovre flere gange, efter at jeg var kommet ud af skolen.
Lis:
Var det der, de havde nogle hunde? Jeg kan huske…
Mor:
Ja, de havde en stor hund, der hed Træf.
Lis:
Jeg kan huske nogle billeder af nogle hunde… men det har måske ikke været derovre?
Mor:
Det er mere fra… de fleste billeder, jeg har af hunde, det er fra Klampenborg.
Lis:
Nå, ja… men de havde altså én?
Mor:
De havde en hund, der hed Træf. Da den døde, fik de én igen, der hed Træf, så… det var sådan et navn, han syntes om.
Lis:
Ja, ja… men det vil sige, at det faktisk er hvert eneste år, mens du har gået i skole, at du…
Mor:
Har været på skoleferie… ja, ja… så…
Lis:
Kunne du forstå, hvad de sagde derover?
Mor:
Ja, ja, jeg tror nu mest, det var i Sønderjylland, det var svært. Der var der nogle, der drillede mig med, altså drillede mig med: ”Københavner, du savner din mors pa-pa”. Og så var der nogle, der trykkede mig på næsen. De syntes, jeg havde sådan en lille opstoppertud. Men… det gik vist meget godt.
Mor:
Skal jeg tage Klampenborg?
Lis:
Jah, såå… efter du havde været på husholdningsskole?
Mor:
Ja, den aluttede af med en eksamen. Så kom jeg i Klampenborg…
Lis:
Da du var 16?
Mor:
Ja, og det var hos grevinde Molkte. Og der havde jeg…
Lis:
Det er meget fint, hvad…
Mor:
Jah… der havde jeg det egentlig godt. Det var lige sådan et stort sted. Øhm… der var…
Lis:
Hvor mange boede der?
Mor:
Vi var tre, der var… der var to stuepiger og en husjomfru og så var der mig. Og så var der en gartner…
Lis:
Hvad var du, tjenestepige eller?
Mor:
Nej, jeg var hjælpepige, ungpige… altså jeg skulle både hjælpe i køkkenet, og om formiddagen skulle jeg hjælpe, som stuepige.
Lis:
Ja…
Mor:
Så jeg var lidt af hvert…
Lis:
Ja… var det der, du fik din kommode med?
Mor:
Ja, ja, den havde jeg også på husholdningsskolen.
Lis:
På husholdningsskolen… nåh…
Mor:
Der havde vi en kommode, det var det eneste, vi havde, der var vores private. Såå…
Lis:
Hvad skulle du lave?
Mor:
Jo, der var også en chauffør og en kammertjener, der kom og skulle presse tøjet. Så kunne man regne ud… men det havde været meget større. For da greven, han levede, da havde de endnu større hus med flere piger og rigtig kok.
Lis:
Var det sådan et rigtig stort hus med en hel masse rum?
Mor:
Ja, der var en villa, hvor der var en hel del huse */værelser, og i kælderetagen, hvor vi var, der blev ført to husholdninger, én til folkeholdet, og én til herskaberne. De spiste kl. 1 og kl. 10. Kl. 1 spiste de frokost, og så kl. 7 spiste de aftensmad. Så klokken blev jo gerne 8, inden vi blev færdige om aftenen. I det hele taget var der jo ikke meget frihed, når man var i huset.
Lis:
Næh…
Mor:
Så havde man jo fri en halv dag om ugen, og så hver anden søndag.
Lis:
Ja…
Lis:
Havde du dit eget værelse, eller delte I værelse?
Mor:
Nej, vi havde vores eget værelse, men det…
Lis:
Sådan et lille bitte kammer?
Mor:
Jah, det… nej der var sådan et tåleligt værelse, men det var ikke sådan spændende. Der var et bord og et par stole og et skab og min kommode og sengen. Det var det hele, hvad der var. Men vi havde det meget godt sammen. De andre var jo en del ældre, end jeg. Øhm… stuepigen og husjomfruen, de var jo tyve år ældre. Stuepigen, hun var ikke så gammel, men hun var gift med én af gartnerne derude. Så hun boede ikke der. Så hun kom hver dag. Der foruden var der så en vaskekone, der kom. Jeg kan ikke huske, om det var hver fjortende dag, eller hun kom hver uge… der var hele dagen og vaskede al tøjet.
Lis:
Hvad skulle du lave?
Mor:
Ja, dels skulle jeg holde det nede omkring, som vi brugte, altså gangene og fællesstuen…
Lis:
Altså gøre rent?
Mor:
Ja, og så skulle jeg oven på og hjælpe stuepigen med at gøre soveværelserne i orden. Og der var jo greven… nej grevinden, og så var der to unge grever.
Lis:
Altså to unge mænd?
Mor:
Ja, den ene var sønnen, og den anden var noget familie, der var der.
Lis:
Vil det sige, de har boet tre mensker, og haft så mange til at holde huset for sig?
Mor:
Ja, ja… ja, ja… plus, at der var fire hunde.
Lis:
Nå…
Mor:
Jeg elskede de hunde!
Lis:
Men det er meget, ikke, at de har haft sådan en hel masse til at passe det ikke?
Mor:
Ja, men dengang var det. Dengang… lønningerne var ikke så store, og det var meget almindeligt. Nu er der jo ikke nogen, der har råd til at have nogen boende, vel… Og, hvad hedder det, der blev lavet mad til os. Én portion, ikke… og noget andet til de andre.
Lis:
Kan du huske noget om, hvad for noget mad, de fik, de fine der? Var der nogle særlige ting?
Mor:
Ja, selvfølgelig, der var jo også selskaber tit, hvor vi skullehjælpe. Og en gang i mellem var der stort selskab, så kom der tjener, ekstra tjener, og hjalp. Og jeg kan huske, at grevinden, hun var også i Amerika et par gange. Hun var amerikaner. Så rejste hun, og så havde vi ikke andet… jo, vi havde selvfølgelig de unge grever at passe, men de var tit væk. Og ellers havde vi kun hundene! Så vi havde det godt! Om sommeren kunne vi om eftermiddagen gå ned på Bellevy og bade. Inger og Esther har også tit været på besøg, og boet der en nat. Så har vi sammen gået på Bakken og…
Lis:
Ud og danse?
Mor:
Ja, ja… på den måde havde vi det godt.
Lis:
Hvad øh, Bakken, den har jo ikke været åben hele året. Hvad, kunne man ellers gå ud og more sig?
Mor:
Ja, jeg har også gået på danseskole dengang, jeg var derude, om vinteren jo, ikke… men ikke hvert år.
Lis:
Hvad, kunne man gå ud og føjte med nogen fyre eller hvad?
Mor:
Ja, jeg har nok lidt, den sidste tid, jeg var der, men ellers var det mere efter den tid, jeg var det.
Lis:
Jeg kan huske, du har fortalt om, dengang, du begyndte at ryge, har det været den gang?
Mor:
Ja, det kan jeg ikke rigtig huske, men jeg kan huske, at vi var ude med husholdningsskolen, der var der mange, der aldrig havde prøvet, og så skulle de prøve…
Lis:
Du fortalte også, hvordan du kunne sidde foran spejlet og se. Hvordan man så ud…
Mor:
Nåh ja, nåh ja, men det er vist også rigtigt at jeg… for man mente, at det var fint at ryge, ikke…
Lis:
Har du været ude at danse og sådan nogle ting der?
Mor:
På Bakken?
Lis:
Ja?
Mor:
Vi var ude og danse. Man blev budt op, og det var 10-øres-danse.
Lis:
Hvordan det? Betalte man 10 øre for at få lov at danse?
Mor:
Ja, man kom ind et sted, hvor der var dans. Så gik de op og betalte 10 øre, så havde de ret til at danse på gulvet. Og der har jeg også…
Lis:
Var det mændene, der skulle betale? Eller var det pigerne?
Mor:
Det var mændene. Ja, ja, og pigerne, det var gratis. De stod bare og ventede på, at der kom én, og man kunne også godt somme tider finde en fast kavaler.
Lis:
Hvad var det… hvad havde I på, og hvad var det for noget, I dansede?
Mor:
Nå, det var almindeligt tøj. Og vi dansede også meget almindeligt.
Lis:
Hvad var det, swingpjat, har det været på den tid, det er jeg ikke helt klar over?
Mor:
Nej, det begyndte vel nok, nej, det var ikke sådan outreret. Det var nærmest almindelig dans.
Mor:
Jeg kan også huske engang, at alle dem ude i Klampenborg, da var et hold, vi havde gæster, altså der var nogle tyskere, der var der på besøg. De havde både tjenere og chauffører og det hele med. Og så skulle vi tage ud med en aften og more os, og der var vi alle sammen på Bakken.
Lis:
Var der nogle søde fyre?
Mor:
Jah, der var en sød chauffør. Han ville også have mig med engang på … ind til Tivoli. Men stuepigen, hun sagde nej, jeg måtte ikke! For hun ville ikke, at der sker noget!
Og det var jo godt det samme, at man ikke… for så kom jo krigen og sådan…
Lis:
Nåh ja, på den måde, ja… så var det måske ikke være så smart at have en tysker som …
Mor:
Nej, nej…
Mor:
Så blev jeg… fra Klampenborg…
Lis:
Hvor længe var du der?
Mor:
Der var jeg i fire år.
Lis:
Det var vel også længe det samme sted?
Mor:
Ja, så syntes jeg, ar jeg ville noget andet noget. Så kom jeg ind til byen. Først var jeg hos en kaffegrosserer Jensen. Der var jeg…
Lis:
Hvor var det henne?
Mor:det var i Øster Farimagsgade, nej, i Lumsgade. Og der gik jeg så i aftenskolen, og havde meldt mig til engelskundervisning.
Lis:
Ja…
Mor:
Og det ver der, jeg traf far.
Lis:
Ja…
Lis:
Var det også et sted, du boede?
Mor:
Ja, det var det. Det var almindeligt, at man boede der. Der var vi to piger, og jeg var kokkepige. Og saå ver der en barne/stuepige. Men det var en familie, der ikke kunne have pigerne ret længe. Så jeg var der alene sammen med tre forskellige piger, jeg var der et halvt år.
Lis:
Og du var kokkepige. Så var det dig, der stod for maden?
Mor:
Ja, jeg stod for maden. Men den sidste tid, da ver jeg enepige. Da passede jeg også børnene.
Lis:
Var det en stor familie?
Mor: Nej, der var to, og så to børn, ikke…
Lis:
Var det en lejlighed?
Mor:
Ja, ja, det var en ret stor lejlighed.
Mor:
Derefter var jeg i Christianiagade.
Lis:
Hvor ligger det?
Mor:
Det ligger lige ved siden af mormor og morfar, i Stavangergade.
Lis:
Nå…
Mor:
Og, ja, der var jeg også et halvt år. Der var også en familie med to børn, men med større børn. Og der var jeg med dem om sommeren i Humlebæk. Der havde de lejet Humlebæk Præstegård. Altså, der boede de en måned. Det ver den tid, hvor jeg kendte far, så… men far, han var i Aalborg. De skulle flytte. Så var han ovre og gøre huset i stand. Så der havde vi bare brevveksling.
Lis:
Ja…
Mor:
Der har han ikke besøgt mig. Efter dem kom jeg hos en direktør i Vester Søhus. Du ved godt, hvor det er?
Lis:
Det er mange steder, du har været…
Mor:
Også et halvt år. Og der vidste jeg jo godt… da var det bestemt, at jeg skulle giftes. Men da skulle jeg have tiden til at gå det halve år.
Lis:
Nåh ja… men når du sådan var kokkepige, skulle du så også købe ind?
Mor:
Nej, så vidt jeg ved, så talte vi om det, og så købte hun ind, fruen der… det husker jeg nu ikke rigtigt… vi blev nok enige om, hvad jeg skulle købe, og hvad hun købte.
Lis:
Hvad lavede sådan fruen i huset? Ingenting?
Mor:
Nej, nej, hun gik bare i byen!
Lis:
Hun gik til pynt?
Mor:
Ja, ja, det tror jeg.
Lis:
Men du er også håndarbejdslærerinde. Var det så efter…?
Mor:
Ja, det blev jeg, efter jeg blev gift.
Lis:
Nå, men så må vi jo høre om det der giftermål først…
Mor:
Ja… så var det, at efter jeg var der hos den der sæbedirektør, han var for Sunlits Sæbefabrikker. De var ellers meget flinke, og der var meget frit, og hun holdt på, at far måtte gerne komme og være på mit værelse. Det havde været knas de andre steder!
Lis:
Ja!
Mor:
De ville ikke se, pigerne, de havde nogen venner på besøg. Det var derfor, vi blev uvenner de andre steder. Men hun var… og i den retning var de meget tolerente. Men der var jeg ligesådan et halvt år, indtil jeg blev gift. Og vi blev gift i Marmorkirken.
Lis:
Ja. Hvad årstal var det?
Mor:
-49.
Lis:
– 49, nej det passer ikke, der er jeg født…
Mor:
Nej, – 41.
Lis:
– 41
Lis:
Men det vil sige, det var jo så under krigen.
Mor:
Ja, krigen var ikke slut…
Lis:
Næh, den må jo lige være begyndt…
Mor:
Men, derfor var det svært at få ting, udstyr, og men… det gik da alligevel. Far var ret god til at… det var ham, der begyndte atr samle på udstyr. ..
Lis:
Og hvad havde du på?
Mor:
Jeg havde en blå kjole på, kort blå kjole på, og jeg havde en stor markbuket. Far var i almindeligt mørtk tøj. Det var lidt skuffelse, for måske derinde, de havde jo gjort stads af, at vi skulle giftes i Marmorkirken, hvor far hørte til.
Lis:
Nå ja, din far…
Mor:
Ja, så…
Lis:
Hvad var det, der var en skuffelse? At du ikke var hvid brud?
Mor:
Ja, men det ved jeg ikke. Det er bare far, der siger det på den måde, ikke.
Lis:
Men hvorfor var du ikke hvid brud?
Mor:
Vi var vel så økonomiske, så vi sagde, at den kjole havde jeg mere brug for.
Lis:
Den skulle kunne bruges…
Mor:
Ja, den skulle kunne bruges, og fars skulle kunne bruges. Men jeg var da lige så sød i blå! Jeg fik da et par hvide sko, dem fik jeg farvet, så de var samme farve, som min kjole, og jeg syntes, den var sød.
Lis:
Hvad, blev der holdt fest, og sådan noget?
Mor:
Ja, der blev også holdt stor fest.
Lis:
Hvem holdt fest?
Mor:
Der blev holdt fest i Stavangergade. Det var almindeligt, at det var bruden forældre, der holder festen, ikke…
Lis:
Kan du huske, hvad i fik, og sådan noget?
Mor:
Nej, nej, jeg kan ikke huske, men det var heller ikke altid… det var ikke lige de venner, vi ville have med… for der var familie, og moster og bedsteforældre osv, og der var Frederiks… én eller anden pige, han kom sammen med, som Poul ikke kunne lide, og … men der blev i hvert tilfælde holdt sådan en fest for brylluppet.
Lis:
Hvad med Aksel, han var gift?
Mor:
Ja, Aksel, han var gift med en pige, fra Skørping, der hed Karen Margrethe. Men desværre, hun var ellers meget dygtig, men det viste sig, at hun var tyskervenlig, og hun…
Lis:
Blev de skilt…
Mor:
Ja, og det holdt hårdt, for han var meget forelsket i hende. Men hans kammerater blev ved at skubbe på, at han skulle altså lade sig skille, selvom han… det var svært. Vi har hørt, at det er gået hende… hun rejste til Amerika, og det er gået så godt. Hun havde fået en stor stilling osv.
Lis:
Nåh…
Mor:
Og så, efter den tid, så havde han et værelse på Østerbrogade. Og det gjorde jeg i orden for ham en gang om ugen. Og der kan jeg huske, at han havde billede af flere forskellige søde piger…
Lis:
Nåh!
Mor:
Han brugte det, at han tog til Sverige at danse i… jeg kan ikke huske, hvad den hedder… der var en bestemt park, hvor de dansede derovre. Så han havde været betaget af det svenske.
Lis:
Så dansede de vel meget, drengene? Også Frederik?
Mor:
Ja, også Frederik, for han tor præmier, mange præmier i dans. Men han havde også nogle vældig søde piger.
Lis:
Det var noget med, at han så sådan charmerende ud? Sådan lidt lapset?
Mor:
Ja, han var nemlig sådan én, han var modepræget. Og jeg kan huske, vi var så stolte, Inger og Esther og jeg, vi var så stolte af vores bror. Og én ting kan jeg huske. Han havde sådan en hvid og lilla frottéskjorte! Og det var jo meget fint dengang. Og når han gik på Langelinje, så kunne han gå og spejle sig og sådan! Aksel var også meget pæn, man han var sådan mere almindelig.
Lis:
Hvor længe havde du kendt far, inden I fandt ud af at gifte jer?
Mor:
1½ år, tror jeg, så blev vi gift.
Lis:
Så den der lejlighed… I har kun boet ét sted, ikke?
Mor:
Jo, det var svært at få lejlighed dengang, og vi kørte rundt mange forskellige steder. Så fik vi så den andelslejlighed.
Lis:
I Njalsgade?
Mor:
Ja, og…
Lis:
Så var det krig. Der må jo være nogen ting der med, hvordan man kunne få det til at løbe rundt?
Mor:
Ja, der var jo rationeringsmærker. Alene… det var jo begrænset, hvad man fik af smør og kaffe osv., men… ja, det har jeg slet ikke spekuleret på…
Lis:
Næh… men… du har jo det der med at gemme aviser og indpakningspapir… altså man skulle spare…
Mor:
Nåh ja, jo, det var man jo nødt til. Fx da plastikposerne i sin tid kom, der var man jo så betaget af, at der var noget, der hed plastik, at man kunne bruge igen, for man var jo vant til at man gemte alt muligt papir, og det skal bruges igen. Nu er det jo gået lige den anden vej, at folk smider væk hele tiden! Men vi havde også meget små kår, for far havde jo ikke så meget arbejde. Og der var jo ikke ret meget understøttelse. Men, så bestemte vi, at jeg skulle have en uddannelse, for far sagde, at så havde jeg noget at falde tilbage på, hvis der sketer noget. Og så var det, at jeg søgte ind, og blev så husholdningslærerinde. Der var jeg to år.
Lis:
Var det en skole, eller…
Mor:
Ja, det var kronprinsesse… nej det var Birgitte Berg Nielsens husholdningsseminarie og det lå på Forkammersvej. Det var altså en dagskole, ikke… ingen kostskole. Dvs, det var lige som at gå i skole, nærmest. Eller… det er jo et seminarium.
Mor:
Jah, for vi havde jo adskillige fag. Regning og biologi og zoologi, vi havde så mange ting, plus vi lavede forskelligt mad.
Lis:
Hvad, skulle I så til en eksamen?
Mor:
Ja, det første år, der tog man eksamen i praksis. Madlavning, rengøring osv.
Lis:
Det må du vel have været ekspert i, når du havde været ude i så meget, kokkepige…
Mor:
Ja, det var jeg også. Der havde jeg også gode karakterer. Men så kneb det jo mere med regning og sådan noget… Det hele blev jo talt sammen og divideret, så det blev jo ikke så flot.
Lis:
Har du så været ude at undervise?
Mor:
Det var svært art få en stilling bagefter, når man var gift osv. For… så kom jeg ud på Mariaforbundet. Der opdagede vi…
Lis:
Var det en husaholdningsskole?
Mor:
Ja, det var… der er en husholdningsskole, og det var for bedre stillede folks børn. Det var ret forkælede børn, der var! Og jeg var hjælpelærerinde. Det var man til at begynde med, ikke…
Lis:
Kunne du lide det?
Mor:
Jah… det irriterede mig, man blev jo ikke regnet for noget! For man var jo alligevel den yngste, og så blev man ikke rigtig regnet for noget. Men jeg havde da stillingen ½ år. Så skulle de have sommerferie. Og så sagde hun op… jeg blev sagt op.
Lis:
Men du er jo også håndarbejdslærerinde?
Mor:
Så var jeg på Husassistenternes Fagskole, men der var jeg også kun som vikar. Og det var stuepigegerning. Og der var jeg også et stykke tid. Så bestemte jeg mig for, at jeg ville supplere med håndarbejde. Der stod der i annoncerne, atr man kunne supplere med, når man var husholdningslærerinde, altså få håndarbejde ved siden af. Så det var 1 år derinde i Håndarbejdets Fremme. Det var også dagskole. Og det var jo meget strengt. Ja, strengt på én måde. For jeg havde svært ved at se alt det der tællesyning! Jeg syntes ikke, det var så nemt. Men jeg fik da også den eksamen.
Lis:
Var det nogle kedelige ting, du skulle lave?
Mor:
Jah, det var rigtig gamle broderier og sådan noget, det var ikke så nemt og sidde og… Så havde vi jo selvfølgelig også kjolesyning. Og praktiske ting og strikning osv, men nu er den jo en del anderledes forandret, ja uddannelsen. Suppleret med flere ting. Vi havde også lidt boliglære. Og sådan noget.
Lis:
Men det er altsaå håndarbejdet, du har brugt, jo… til at undervise senere.
Mor:
Ja, så efter den uddannelse, så kom jeg ind i aftenskolen. Og så var det, da jeg havde været… efter første år blev jeg gravid og så havde jeg orlov, mens jeg fik dig. Så kunne jeg blive ved ellers at passe aftenskolen, for så kunne jo far passe dig alligevel. Så havde jeg to hold i aftenskolen.
Lis:
Der havde du så været der i… hvad var det, du havde, jubilæum 25 år?
Mor:
Jeg var der i 26 år.
Lis:
Det er jo ellers ikke så lidt.
Mor:
Men det er jo kun vintersæson. Det er jo meget godt, men alligevel, det var jo ikke altid så nemt at holde på eleverne. Men især der første år. Der var mange! Under krigen og efter krigen, hvor folk ikke havde så meget. Så var der mange, der ville gå i aftenskolen.
Lis:
Så man kunne lære at få mest muligt ud af pengene.
Mor:
Ja, sa man kunne udnytte tingene, omsy noget, så… da var det jo ret almindelig. Efterhånden kom der jo nye ting til, og det er ikke så nemt, så det holdt jeg op med.
Lis:
Men ellers så har du jo passet det derhjemme med at købe ind og…
Mor:
Ja, der har jeg passet hus og ført noget regnskab for far. Og gået i byen.
Lis:
Og lavet mad, når far kom hjem til frokost.
Mor:
Og så, den tid, hvor jeg havde dig, der brugte jeg jo også en del på at tage på Musikhøjskolen og følge dig de forskellige steder. Til dans osv. For det er jo ikke ligesom ude om kring, der er I jo bedre stillet med, at der er ikke så befærdet. Man kunne jo bedre lade børnene komme afsted alene, ikke… jeg har ikke mere at sige…
Lis:
Men det med at lave mad, altså under krigen, der må have været nogen problemer med at få pengene til at slå til og sådan? Eller at kunne få de ting, man ville bruge?
Mor:
Ja, der var erstatninger for mange ting. Fordi man simpelthen ikke havde det. Kaffe havde man jo ikke, og kakao og…
Lis:
Hvad drak man så?
Mor:
Ja, der var jo kaffeerstatning.
Lis:
Var det lavet af cikorier?
Mor:
Jah… det var i hvert fald noget…
Lis:
Hvordan smagte det?
Mor:
Ja, vi vænnede os jo til det. Det kunne da lade sig drikke. Alle vegne fik man jo det. Og te var der jo heller ikke. Det blev også noget erstatningste, hyldete…
Lis:
Men I fik… alle tingene kom jo ikke tilbage, lige så snart krigen var forbi?
Mor:
Nej, det varede alligevel noget, for det første kan jeg da huske, da der kom bananer. De første bananer, det var jo kun til spædbørn. Og så lidt til gamle mennesker, der måtte få det. Og de første appelsiner. Nu kan man jo få det hele året rundt.
Lis:
Jeg skal lige se, der er ikke så meget bånd tilbage. – der er jo også noget med, at før mig… du kunne have fået nogle flere unger?
Mor:
Inden du kom – vi var jo gift i 9 år, før vi fik dig – men inden den tid, da havde jeg jo 3 aborter. Og den første, det var, men jeg gik inde i Håndarbejdets Fremme. Og der ventede både Esther og Edith sig, så det havde jo været spændende…
Lis:
Hvem var det, var det Henrik og…
Mor:
Ja, det var Henrik og Troels.
Lis:
Og så blev man ilde set, når man kom ind og havde fået abort? Selvom man ikke selv var skyld i det?
Mor:
Ja, det gjorde man. De regnede altid med, at når der var en abort, så var det… men første gang, så… der kan jeg huske, jeg kom ind, der kom jeg ind om aftenen. Og så sagde jeg til den sygeplejerske, at det var kedeligt, fordi jeg ville gerne… så tog de alligevel så meget hensyn til… jeg lå 8 dage. De ville prøve, om de kunne redde det. Men det kunne de ikke.
Lis:
Hvad så med mig? Det var også noget med, at det var svært?
Mor:
Ja, det var nemlig… du har været dyr! Jeg fik nogle piller fra schweiz, der kostede 1 kr. stykket! Og det var jo mange penge for os, nå vi skulle…
Lis:
Hvad skulle de til?
Mor:
Det har jo nok været nogle hormonpiller. For…
Lis:
For ikke at abortere?
Mor:
Ja…
Lis:
Og hvad så med selve fødslen? Var der ikke noget med, at du skulle tage det med ro?
Mor:
Ja, en hel måned lå jeg i sengen. Og måtte ikke røre mig. Altså… for at holde på det der.
Lis:
Hvad så, er jeg født for tidligt, eller er jeg født til tiden?
Mor:
Du … jeg var jo så utålmodig, så jeg mente, det var tid. Og lægen mente også det var tid. Men det har nok ikke været tid. Du var jo ikke så stor, da du blev født. Fødslen blev sat i gang. Og jeg kom ind på… i Bredgade.
Lis:
Der var noget med en klinik?
Mor:
Det var en fin klinik. Den læge, jeg havde, han havde indlæggelsesret der. Det var ikke hans klinik. Og fødslen var, ja den var ret svær. Du var ikke så… du havde navlestrengen om halsen, så det kunne godt have været gået galt. Men heldigvis gjorde det jo ikke.
Lis:
Ja, efter så mange forsøg, skulle det jo helst ikke…
Mor:
Nej, heldigvis blev det ikke til noget.
Lis:
Og så skulle jeg have varmedunk i sengen?
Mor:
Ja, da jeg kom hjem, og dagen efrter kom der en sundhedsplejerske, og så sagde hun: ”Hun er så lille”, og jeg skulle endelig sørge for, at du fik en varnedunk i sengen, for du kunne ikke holde varmen. Én af vores bekendte, som kom, hun sagde: ”Gud, jeg troede aldrig, hun havde levet, den lille pus…”
Lis:
Ja ja… men det gik jo…
Mor:
Ja